Annonce
forside

Det er Ulla Tørnæs, der skylder lønmodtagerne svar

Læserbrev: Den 10. oktober kunne man i disse spalter læse, at Ulla Tørnæs mener, at Anders Kronborg og Socialdemokratiet "skylder esbjergenserne svar" i forhold til debatten om beløbsordningen. Men Ulla Tørnæs' indlæg er fuld af stråmænd, ufortjent selvros og påtaget forundring.

Tørnæs skriver blandt andet, at "regeringen gør meget for at opkvalificere den danske arbejdsstyrke". Her virker det som om, at Ulla Tørnæs har glemt, at den regering, hun selv er en del af, har rundbarberet erhvervsuddannelserne via omprioriteringsbidraget, siden den kom til magten. Hvis ikke Tørnæs' regering havde udsultet erhvervsskolerne økonomisk, havde flere unge danskere formentlig taget en erhvervsuddannelse de seneste fire år. Og så havde der måske været rigelig med faglært arbejdskraft til virksomhederne.

Ulla Tørnæs har jo ret i, at uddannelse og opkvalificering ikke løser udfordringen "på den korte bane". Men man kunne vel have forventet, at regeringen havde overvejet den lange bane, før den svang sparekniven over uddannelsessystemet. Men det er altså åbenbart ikke tilfældet.

Og lad os bare være ærlige: Når Ulla Tørnæs vil sænke beløbsgrænsen til 330.000 kr., er det ikke for at tiltrække "højtspecialiseret arbejdskraft". Med en beløbsgrænse på 418.000 kr. i dag er dét nemlig allerede muligt. Med en beløbsgrænse på 330.000 kr. er det helt almindelig faglært arbejdskraft, Ulla Tørnæs vil importere. I Danmark tjener 85,5% af de faglærte mere end 330.000 kr. årligt. Regeringens politik vil derfor betyde, at millioner af faglærte fra tredjelande bliver inviteret ind på det danske arbejdsmarked. Og så er konsekvensen uundgåeligt løntrykkeri og dumping.

Ulla Tørnæs stiller sig derudover uforstående overfor, hvordan Socialdemokratiet "helt praktisk" vil "uddanne en kontanthjælpsmodtager til kemiingeniør på under et år". Jeg har svært ved at forstå Ulla Tørnæs' forundring. Ifølge Danmarks Statistik tjener en kemiingeniør ansat i det private nemlig en årsløn på 546.000 kr., hvilket er langt højere end den nuværende beløbsgrænse på 418.000 kr. Dermed ville en virksomhed frit kunne hente en kemiingeniør fra et ikke-EU-land. Og det ved Ulla Tørnæs selvfølgelig godt.

Så Ulla Tørnæs - Det er vist nærmere dig, der skylder lønmodtagerne et svar. Jeg ser frem til det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce