Annonce
Esbjerg

Det Faglige Hus giver ny bydel vokseværk

Formanden for Arbejdernes Boligforening, Poul-Erik Hansen, og landsformand Johnny Nim, Det Faglige Hus, gravede tirsdag henholdsvis det første og andet spadestik til 46 nye, attraktive ungdomsboliger i Esbjergs centrum

Arbejdernes Boligforening og Det Faglige Hus tog spadestik til 46 nye, attraktive ungdomsboliger i Teglværkskvarteret. Samtidig har Det Faglige Hus overtaget Lemvigh-Müllers ejendom på Ringen 1.

Annonce

ESBJERG: Formanden for Arbejdernes Boligforening, Poul-Erik Hansen, og landsformand Johnny Nim, Det Faglige Hus, gravede tirsdag henholdsvis det første og andet spadestik til 46 nye, attraktive ungdomsboliger i Esbjergs centrum.

Dermed påbegyndes nu det første af flere byggeprojekter i Teglværkskvarteret - et ambitiøst bolig- og erhvervsprojekt i Esbjergs centrum på et areal mellem Gammelby Ringvej og Teglværksgade, der tidligere har huset blandt andet Falckstationen.

Udvidelse på vej

Med i inderlommen havde Johnny Nim imidlertid også en aftale, der allerede nu sikrer en potentiel udvidelse af det nye kvarter. Det Faglige Hus har nemlig overtaget Lemvigh-Müllers erhvervsejendom på Ringen med en 5600 kvadratmeter stor grund, som efter planen skal være erhverv og boliger med en beliggenhed helt ud til Lergravsparken.

- Vi erfarede for tre uger siden via Nybolig, at selskabet, der ejer Ringen 1, havde sat bygningerne til salg. Det var Nybolig i Aarhus, der havde ejendommen og kontaktede deres kolleger hos Nybolig Erhverv Esbjerg. De ringede derpå til os, og nu er der så kommet en handel i stand, oplyser Johnny Nim

Den 2000 kvadratmeter store ejendom anvendes i dag til butik og lager for Lemvigh-Müller, og firmaet fortsætter som lejer, indtil der er mere konkrete planer for anvendelsen af grunden. Uanset, om der skal være boliger eller erhverv, kræver det en helt ny lokalplan, og det tager noget tid at få den på plads, oplyser Nim.

Allerede nu ligger det fast, at der foruden boliger og erhverv også skal bygges en Netto-butik.

- Vi har forhandlinger til flere sider omkring Teglværkskvarteret, men samtidig er der kommet forespørgsler om andre typer ejendomsprojekter, og derfor vendte vi også blikket mod nabogrunden.

Med Teglværkskvarteret er vi nu blevet i stand til at tilbyde vores lejere en meget central beliggenhed.

Poul-Erik Hansen, Formanden for Arbejdernes Boligforening
Poul-Erik Hansen, formand for Arbejdernes Boligforening.
Johnny Nim, landsformand, Det Faglige Hus.
Peter K. Larsen, direktør, Arbejdernes Boligforening.

Lokale navne

Ejendomsprojektet Teglværkskvarteret er tegnet af Arkitektfirmaet Rudolf Lolk A/S i samarbejde med Effekt Arkitekter. Arbejdernes Boligforening har med Esbjerg Ingeniørerne udbudt de 46 ungdomsboliger i fagentrepriser, hvoraf størstedelen er vundet af lokale virksomheder: KG Hansen (murer), Jensen og Jensen (tømrer), Bravida (VVS og ventilation), Den Jyske Elektriker (el), Expan (fundament)

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce