Annonce
Livsstil

- Det glæder mig, at der er kommet en tendens mod det mere håndlavede og unikke

Molly Egelind er aktuel i den nye sæson af ”Sygeplejeskolen”. PR-foto
Skuespiller Molly Egelind: - Der skal virkelig meget til, før jeg ikke har arbejdsbrillerne på.

- Hvad bidrager kulturoplevelser med i dit liv?

- Det er et stort spørgsmål, for kultur er jo en stor del af min levevej som skuespiller. Derfor er det også svært at skille business og pleasure, for der skal virkelig meget til, før jeg ikke har arbejdsbrillerne på, og så er det uanset, om jeg er i biografen eller sidder i teatrets mørke. På den måde er kultur altid en kilde til inspiration og fortolkning for mig, men en gang imellem er en kulturoplevelse alligevel så stærk, at man glemmer tid, sted og sig selv, og dét er netop også det, der er kulturens fineste opgave.

- Hvilken bog eller hvilket blad har givet dig en god oplevelse?

Annonce

- Jeg tilhører den generation, som voksede op med ”Harry Potter”-bøgerne, og jeg endte med at lære engelsk på ret højt niveau, fordi jeg ikke kunne bære at vente på den danske oversættelse, når der udkom et nyt bind i serien. Af den grund lærte jeg også at læse af lyst og ikke kun, når det drejede sig om lektier, og de gode læsevaner har jeg taget med mig videre ind i voksenlivet. På den måde har dét at læse i sig selv altid været en god oplevelse, og jeg bliver stadig lige så opslugt. Et forfatterskab, jeg altid vender tilbage til, er Haruki Murakami, som er kendt for magisk realisme, så måske det også er et magisk levn fra min barndom.

- Hvilket album eller hvilken koncert vil du gerne høre igen?

- Jeg har haft samme yndlingsalbum, siden jeg hørte det første gang i 2000, og jeg bliver aldrig træt af det. ”Voodoo” af den amerikanske sangskriver D’Angelo rører bare noget i mig. Det er så gennemkomponeret især i forhold til, hvordan sange skrives i dag, som helst skal være helt korte Spotify-singler på et par minutter, og her er ”Voodoo” det stik modsatte. Og det er bare lækkert at lytte til.

- Hvilken film, hvilken tv-serie eller hvilket teaterstykke har gjort indtryk?

- Her er jeg igen nok lidt arbejdsskadet, men en film som har gjort et enormt indtryk på mig, selvom det er mange år siden, jeg så den, er ”Requiem for a Dream”. Det er nok den hårdeste og mest rå film, jeg nogensinde har set, og det tog mig meget lang tid at ryste den af mig igen. Jeg så den, da jeg gik på Filmhøjskolen, og jeg kunne slet ikke stoppe med at græde, fordi den så brutalt rodede op i ens følelsesliv, så den gjorde bestemt et voldsomt stort indtryk.

- Hvilket kunstværk eller hvilken udstilling tænker du tilbage på?

- Da jeg var gravid med min store pige, var jeg på Louisiana og se udstillingen ”Hilma af Klint”, og der var bare noget i formerne og farverne i de her kæmpestore malerier, som mindede om æggestokke og talte direkte til en vordende mor. Jeg kan huske, at jeg gik rundt med hånden på min store mave og glædede mig, og jeg endte faktisk også med at købe en plakat, som kom til at hænge over min datters vugge.

- Hvilket design eller kunsthåndværk sætter du mest pris på?

- Jeg har strikket de sidste syv år og udvikler også strikkeopskrifter, så det glæder mig, at der både inden for brugskunst og tøj er kommet en tendens mod det mere håndlavede og unikke. Det gør ikke noget, at det ser lidt hjemmelavet ud, for det er lige så meget processen derhen, der giver folk noget, og fordybelsen ved at sidde med noget i hænderne, især i en tid, der kun bliver mere digital.

- Hvilken kulturoplevelse drømmer du om at få mere tid til?

- Dem alle sammen, nu vi endelig kan komme ud at opleve kultur igen oven på en lang corona-krise. Lige nu er jeg på barsel, så det er nok begrænset, hvor mange kulturoplevelser jeg kan få presset ind i kalenderen med en lille en, så allerhelst vil jeg gerne ind og se den nye film ”Dune” med min mand.

- Hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

- Som udgangspunkt synes jeg ikke, en kulturoplevelse kan være dårlig, for man får altid noget ud af det, men den kan selvfølgelig være mislykket, hvis der ikke er et match mellem afsender og modtager. Sådan en oplevelse havde jeg i London, hvor jeg var inde og se en moderne polsk opsætning af ”Nosferatu”, endda af en anerkendt instruktør og spillertrup, men alt var galt. Scenografien passede ikke til scenen, og skuespillerne spillede med utrolig stor alvor, og vi endte simpelthen med at komme til at grine, hvilket var meget ukollegialt og pinligt, for i virkeligheden var det jo nok os, der havde misforstået præmissen totalt. /DB

Som udgangspunkt synes jeg ikke, en kulturoplevelse kan være dårlig, for man får altid noget ud af det ...

Molly Maria Blixt Hasselflug-Egelind

Født i 1987. Debuterede som skuespiller i filmen ”Okay” i 2002 og har siden medvirket i en stribe spillefilm blandt andet ”Far til fire - gi’r aldrig op”, ”Fighter” og ”Den skaldede frisør” - en rolle, hun modtog en Robert-nominering for.

Hun blev uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense i 2015.

I 15. sæson af ”Vild med dans” dansede hun sig ind på en flot andenplads med sin partner, Mads Vad.

Hun er aktuel i den nye sæson af ”Sygeplejeskolen”, som kan ses på TV 2 Play.

Annonce
Livsstil For abonnenter

Godsejerfruen, der voksede op på Christiania: Clara Rosenkrantz inviterer indenfor i privaten på Glorup Gods

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Livsstil

Oplev julens magiske væsner på Moesgaard: - Sløret mellem menneskenes og væsnernes verden er tyndt i juletiden

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København

Annonce