Annonce
Varde

Det glæder vi os til ved genåbningen: Hos Sanne står frisøren ikke øverst på listen

Sanne Hindsgavl klipper sig selv, så hun har ikke brug for en covid-19-test lige nu og her. Foto: Morten Nielsen
Det er ikke alle, der iler hen og bliver testet for at kunne ramme frisørstolen i de første dage af denne uge.

Agerbæk/Næsbjerg: Tirsdag er der åbent for frisører og massører og andre erhverv, men Sanne Hinsdgavl, 55 år fra Agerbæk, har ikke fået foretaget en frisk covid-19-test af den grund.

- Jeg bliver ikke klippet så tit og plejer at klippe mig selv, siger Sanne Hindsgavl.

- Jeg arbejder som buschauffør, så jeg bliver testet hver uge. Jeg besøger også min mor på hospice og vil ikke tage smitte med der til, siger hun.

Men når restauranterne åbner for udeservering, så glæder Sanne sig til at komme ud at spise igen.

Annonce

Jeg skal klippes

Alex Bertelsen, 46 år fra Næsbjerg, klipper ikke sig selv. Håret er derfor blevet langt. Det har stået siden december.

Alex Bertelsen er ikke blevet klippet siden december. Foto: Morten Nielsen

- Jeg er lige blevet testet, for jeg skal på arbejde tirsdag, siger Alex Bertelsen.

Men han skal testes igen i denne uge, for på fredag skal han kunne fremvise en negativ covid-19-test. Da har han nemlig tid ved frisøren.

Alex Bertelsen arbejder til daglig på Danish Crowns slagteri i Holsted.

Annonce

Familien skal til frisør

- Jeg har ikke meget hår, siger Kenny Bodholdt, som er 44 år og bor i Næsbjerg.

Kenny Bodholt bruger ikke frisører. Men familien gør. Foto: Morten Nielsen

Han klarer derfor selv at trimme håret og har ikke taget en test på grund af genåbningen tirsdag.

- Men familien skal klippes, siger Kenny Bodholdt og hentyder til kone og børn.

Kenny arbejder som stilladsarbejder og skal ikke bruge genoplukningen foreløbig.

- Men jeg vil gerne ud at spise, siger Kenny Bodholdt.

Han og konen har holdt bryllupsdag, og det var uden en tur på restaurant. Det skal der vist rådes bod på, når det kan lade sig gøre.

Men udeserveringen begynder først den 21. april ifølge de nuværende genåbningsplaner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Nordtyskland

Skole advarer mod ufo-panik

Sydjylland

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Annonce