Annonce
Trekantområdet

Det glemmer jeg aldrig: Erling hørte dødsskrigene, da stikkeren blev skudt på sygehuset

Erling Lyngsø var som dreng indlagt på Vejle Sygehus. Han overværede likvideringen af stikkeren Thorlacius - og husker det, som var det i går. Foto: Lars Saugbjerg

Da 86-årige Erling Lyngsø var en ung knægt, var han vidne til en likvidering på Vejle Sygehus. Forleden, da han læste avis, blev minderne vakt til live.

Vejle: - Jeg lå i sengen på sygehusets gang. Jeg var ked af det. Bange. Og så kom de.

Erling Lyngsøs hukommelse fejler ikke noget. Den skræmmende oplevelse af mordet på stikkeren Børge Thorlacius går aldrig i glemmebogen.

Oplevelsen blev vakt til live, da Ugeavisen Vejle forleden bragte et foto fra en bisættelses-højtidelighed, der fandt sted i 1945. To overlæger ved Vejle Sygehus, Paul Fjeldborg og Johannes Buchholtz, var blevet skudt af Gestapo.

Likvideringen af overlægerne var et svar på modstandsbevægelsens likvidering af stikkeren Børge Thorlacius. Stikkeren blev skudt ned den 4. februar ud for Grand Hotel i Vejle, men det lykkedes lægerne at redde hans liv.

Manden var indlagt på Vejle Sygehus, hvor lægerne nægtede at behandle ham, så længe der var tyske vagtposter omkring ham. Vagterne blev fjernet, og ved 21-tiden 19. februar trængte modstandsfolk ind på sygehuset - og gjorde det af med Thorlacius.

Under besættelsen havde tyskerne indført begrebet "clearingmord", hvilket betød, at én likvidering af en af deres folk blev modsvaret med mord på to danskere. Dagen efter, at modstandsbevægelsen havde gjort det af med Thorlacius, bestemte man i tyske kredse, at det skulle være de to vejlensiske overlæger, som skulle bøde for Thorlacius' skæbne. Gestapo myrdede overlægerne i deres hjem 26. marts 1945 mellem klokken fire og fem om morgenen.

Forleden bragte Ugeavisen Vejle det gamle foto af overlægernes bisættelse, og det bragte minderne frem hos Erling Lyngsø. Han kontaktede redaktionen for at fortælle sin historie.

Annonce

Så kom der to eller tre unge mennesker - og den ene af dem sagde til mig: Så lille ven, nu skal du putte dig under dynen, for du skal ikke se, hvad der sker. Derefter slog de døren op ind til Thorlacius - og skød.

Erling Lyngsø

Erling Lyngsø

Fhv. snedkermester Erling Lyngsø er 86 år.Han videreførte sin fars snedkerfirma, som han drev i cirka 30 år, og han havde i en årrække hustruen Ellen Margrethe Lyngsø som regnskabsfører.

I 2015 blev Erling Lyngsø enkemand. Han har to børn, fire børnebørn og to oldebørn.

Dette foto fik Erling Lyngsø til at tænke på en særlig episode. En likvidering af en stikker. - Som hævn dræbte tyskerne to overlæger på Vejle Sygehus. Foto: Oskar Jensen

Erlings fortælling

- Den dag, stikkeren Thorlacius blev likvideret, var jeg omkring 13 år gammel. Jeg var faldet ned fra et træ og havde knust noget i hælen, så jeg blev indlagt på sygehuset. Der var ingen stuer ledige, og derfor lå jeg i sengen på sygehusets gang. Jeg var ked af det. Bange, husker Erling Lyngsø.

Lige over for hans seng på gangen var der en enestue. Og på den lå Thorlacius.

- Han var jo stikker. Ham havde de prøvet at skyde oppe ved Grand Hotel. Så lå jeg der om natten, og der var stille. Men så kom der to eller tre unge mennesker - og den ene af dem sagde til mig: Så lille ven, nu skal du putte dig under dynen, for du skal ikke se, hvad der sker. Derefter slog de døren op ind til Thorlacius - og skød. Det larmede ikke voldsomt, men jeg kunne da høre skuddene. Så begyndte han at skrige. Det begyndte han faktisk på, allerede da de sparkede døren op. Det var så uhyggeligt. Han skreg vel et minut, og så døde skrigene hen, fortæller Erling Lyngsø.

Kort efter dukkede tre Gestapo-folk op.

- De skældte ud. Og en af dem råbte: Det her bliver hævnet, så ingen Vejleborgere nogen sinde kommer til at glemme det! Han var helt oppe at køre, erindrer Erling Lyngsø.

Næste morgen fik tyskerne Thorlacius udleveret.

- De mente, han skulle have en heltebegravelse. De tog ham ud på en båre, og jeg husker, at der lå et lagen hen over liget. Det var rødt af blod.

Sov hos sin mor

Likvideringen var en barsk oplevelse for den unge knægt.

- Da jeg kom hjem, fik jeg faktisk lov til at sove hos min mor i en uge. Jeg turde ikke ligge alene, fortæller Erling Lyngsø.

Han tænker jævnligt tilbage på episoden, og selv i dag kan den 86-årige mand vågne om natten, fornemme uhyggen og nærmest høre Thorlacius' døds-skrig.

- Ja, oplevelsen var et stort chok for en bette dreng. Og den har fulgt mig siden.

Efter hævnmordet på de to overlæger opfordrede modstandsbevægelsen til generalstrejke. Den blev fulgt, og flere hundrede deltog i bisættelsen 29. marts 1945.

På det gamle foto kan man se de to kister, dækket af Dannebrog, omgivet af familie og kolleger - og i baggrunden det store følge af vejlensere, der var mødt op for at deltage i mindehøjtideligheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce