Annonce
Erhverv

Det har kostet milliarder af kroner: Nu er Esbjerg Havn tømt for olierigge

Olieriggen Maersk Guardian forlod i weekenden Esbjerg Havn og blev dermed den sidste olierig til at forlade havnen. Foto: Bjarne Andersen
Med Maersk Guardian forlod den sidste olierig Esbjerg Havn. Dermed er de sidste olieben (jackets) i havnens imponerende skyline nu væk. Det har gennem årene kostet rig-ejerne milliarder af kroner at have riggene liggende uvirksomme ved kajanlæggene.

Esbjerg: Da olieriggen Maersk Guardian i weekenden blev slæbt væk fra Esbjerg Havn med kurs mod havnen i Rotterdam var det lidt af en historisk dag og afslutningen på en periode, hvor en lang række af rigge har været oplagt ved kajanlæggene i Esbjerg.

Maersk Guardian var dermed den sidste rig, som lørdag forlod sin placering ud for Doggerkaj i den nordlige del af Esbjerg Havn.

Riggene har i nogen grad skabt lidt ekstra arbejde til havnens virksomheder, men deres tilstedeværelse har første og fremmest været en reminder om, at olieindustrien i Nordsøen igennem de seneste mange år har været igennem en skrap hestekur med tilpasning af omkostninger, og hvor rigmarkedet har været meget hårdt udfordret af en lav oliepris.

Annonce

Dyr oplægning

Det har således også kostet dyrt, meget dyrt, for ejeren af Maersk Guardian, Maersk Drilling, og andre rigselskaber at have riggene oplagt i hvileposition i Esbjerg Havn i stedet for at have dem i arbejde på Nordsøen. En tidligere konservativ beregning har vist, at prisen i runde tal - og afhængigt af rig-typen - ligger mellem 300.000 og 600.000 kroner i døgnet, når en rig er ude af operation. Dermed løber tabet for de rigge, som i gennem de seneste år har ligget i Esbjerg Havn, op i milliarder af kroner. Da antallet af rigge i Esbjerg Havn var på sit højeste lå syv olierigge i havnen.

Olieriggen Maersk Guardian forlod i weekenden Esbjerg Havn og blev dermed den sidste olierig til at forlade havnen. Foto: Bjarne Andersen

Under alle omstændigheder det været et imponerende syn, som fra lang stand har defineret Esbjerg Havns geografiske placering i landskabet, når riggenes ben har strittet 140 meter op i luften og givet Esbjerg Havn en imponerende skyline.

Esbjerg Havn indgik for nogle år siden en rammeaftale med Maersk Drilling. Hovedformålet med aftalen var at give Maersk Drilling en optimal placering og faciliteter til virksomhedens rigge under service og mellem jobs.

Maersk Guardian, som er bygget i 1986, er i øvrigt solgt. Den er sammen med en anden rig, Maersk Gallant, som også tidligere har været gæst i Esbjerg, solgt for tæt ved 200 millioner kroner til selskabet New Fortress Energy. Den nye ejer skal ikke bruge riggene til boreformål, men til et kondenseret naturgasprojekt.

De mange rigge, som igennem de seneste mange år, har ligget i Esbjerg Havn, har givet havnen en imponerende skyline af ben (jackets), der rager flere hundred meter op. Arkivfoto: JV
Annonce
Erhverv For abonnenter

Ny lov: Din kat skal mærkes, hvis du gerne vil se den igen

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv For abonnenter

Konkurrencen vokser dag for dag: Firmaerne på Esbjerg Havn tror på vækst

Haderslev

Landsby skaber sin egen verdenspremiere: - Vi er blevet blæst bagover af opbakningen

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Esbjerg

Efter kommunalt administrativt bøvl: Endelig kunne Endrup indvie ny storkerede med både storke, bål og babyer

Annonce