Annonce
Udland

Det Hvide Hus: Boltons bog indeholder tophemmelig information

Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Trumps tidligere toprådgiver må ikke udgive sin bog, uden at der slettes en række hemmelige oplysninger.

Det Hvide Hus vil ikke lade USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton udgive den bog, han har skrevet om sin tid i præsident Donald Trumps administration.

Det manuskript, Bolton har sendt til gennemsyn i Det Nationale Sikkerhedsråd, indeholder i sin nuværende form "betydelige mængder hemmeligstemplede oplysninger", meddeler Det Hvide Hus.

- Nogle af disse oplysninger er TOP HEMMELIGE, skriver rådet i et brev til John Boltons advokat, Charles Cooper.

- Manuskriptet må ikke offentliggøres eller på anden måde afsløres, uden at disse fortrolige oplysninger er slettet.

Rådet henviser til love om behandling af hemmelige oplysninger og en fortrolighedsaftale, som Bolton underskrev, inden han som sikkerhedsrådgiver kunne få adgang til hemmeligstemplede oplysninger.

Det er almindelig praksis, at tidligere ansatte i Det Hvide Hus skal sende manuskriptet til godkendelse, inden de udgiver en bog.

Ifølge The New York Times skriver Bolton blandt andet i bogen, at Trump i august fortalte ham, at han ville fortsætte med at indefryse militærhjælp for næsten 400 millioner dollar til Ukraine.

Hjælpen ville først blive frigivet, når Ukraine indvilgede i at indlede efterforskning af den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden og hans søn, Hunter Biden.

Citaterne er bekræftet af John Boltons advokat.

I disse uger foregår der en rigsretssag mod Trump i Senatet.

Omdrejningspunktet her er, om Trump misbrugte sin magt til at få et andet land til at hjælpe med at finde smuds på hans potentielle modkandidat ved præsidentvalget til november.

Demokratiske politikere er meget interesserede i at få Bolton til at vidne i sagen, men det har Republikanerne indtil videre blokeret for.

Onsdag langer Trump ud efter Bolton. På Twitter skriver præsidenten, at Bolton "tiggede" ham om et job, og at han siden hen "blev fyret, fordi ærligt talt hvis jeg lyttede til ham, ville vi befinde os i Sjette Verdenskrig nu".

- Og han går ud og skriver OMGÅENDE en afskyelig og usand bog. Alt sammen hemmeligstemplet national sikkerhed. Hvem ville gøre det?, lyder det fra Trump.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce