Annonce
Livsstil For abonnenter

- Det kan være en enorm lettelse at skrive

Poul Krebs peger selv på sin medvirken på en Greenpeace-plade som et af sin karrieres vendepunkter, men selv om han er optaget af klimakrisen, går han ikke rundt med dårlig samvittighed. Tværtimod mener han, at vi skal udnytte udfordringer til at udvikle nye og bedre løsninger på forskellige problemer. - Jeg vil ikke være med til at vi banker hinanden i hovedet med dårlig samvittighed og aldrig vil flyve mere. I stedet skal vi udvikle noget, som gør, at vi stadig kan rejse rundt i verden, møde hinanden og udveksle alt muligt, siger Poul Krebs. Foto: Birgitte Carol Heiberg
I Poul Krebs' familie blev der ikke talt om det, der ikke kunne ændres. Derfor måtte han som 14-årig selv tumle med sorgen over at have mistet sin far, og først som voksen fik han kendskab til sin bortadopterede storebror. Musikken og det at skrive sange blev en form for terapi, og igennem et år har Poul Krebs arbejdet frivilligt med at lære unge, der har mistet, at bruge deres kreative åre til at komme gennem tabet. - Mine forældres generation talte ikke om tingene. Det er det, jeg har gjort mest op med i mit voksne liv. Vi kan fortælle vores børn, hvordan tingene hænger sammen, og vi kan spørge til hinanden, så vi kan få snakket om de ting, vi går og tumler med, mener den albumaktuelle musiker.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce