Annonce
Livsstil

Det kan være sundt at feje problemerne ind under gulvtæppet

- Når jeg skal fotograferes eller optræde, tager jeg altid en blomst i håret og vælger tøj, hvor der for alvor er knald på farverne. På den måde ser man ikke alt det gamle, alle rynkerne og det grå hår, griner Gretelise Holm. Foto: Daniel Buchwald
Et godt grin giver ilt til hjernen, mener forfatteren Gretelise Holm, der deler ud af sine journalistiske kæpheste i bogen "På tryk", som samler artikler fra 55 år med tryksværte. ”Alderbedst” har mødt hende til en snak om journalistik, fake news og små problemer

Gretelise Holm er mest kendt som forfatter. Hun har skrevet Gretelises Danmarkshistorie, som er en samling af to bøger med titlerne ”Jesus, pengene og livet” og Kærligheden, kampen og kloden”.

Bøgerne er solgt i henved 100.000 eksemplarer og Gretelise Holm har med dem i håndtasken holdt mere end 300 foredrag rundt omkring i hele landet. Hun er 73 år, forfatter til 41 bøger, farvestrålende, livlig og sjov. Sprællevende, munter og med en kluklatter, der bobler af livsmod.

Når du skriver, skal det helst også være sjovt. Hvordan kan det være?

- Ellers bliver det ikke til at holde ud. Jeg har virkelig ikke lyst til at kede andre. Det må ikke være en sur pligt at læse en bog. En god latter giver ilt til hjernen, som det er blevet sagt så fint.

- Jeg tror faktisk helt grundlæggende, at det kan være en meget god pointe at feje problemerne ind under gulvtæppet. Især mange småproblemer. Når der så har dannet sig et bjerg af småproblemer, kan man stille sig op på bjerget og kigge ud i verden.

Er det sådan du selv har gjort, samlet stof og brugt det til at se ud i samfundet?

- Ja, det kan du sige. Og generelt synes jeg der er alt for meget, som nogle mennesker er alt for nærtagende om i dag. De skaber problemer ud af ting, som jeg ikke synes, det er det værd at bruge energi på.

Annonce

5 nedslag i Gretelise Holms journalistik fra bogen ”På Tryk”

1: Præcis hvordan det foregik, da sognerådet kom på besøg en februardag i 1960, satte sig ved spisebordet i petroleumslampens skær og fik meget klar besked af fru Holm, er en af de meget læseværdige artikler, man finder i Gretelise Holms nyeste bog.

2: Her kan man også læse om en rejse fra 1981, hvor Gretelise Holm tog med tyrkiske indvandrere, også kaldet gæstearbejdere, tilbage til Istanbul og oplevede grænseskræk, korruption og stor hjælpsomhed. Hun havde i øvrigt både sine to små børn og sin søster med på turen.

3: En normal dreng, Niels, blev i 1975 anbragt på Ebberødgård. Han havde fået en dom for berigelseskriminalitet, men blev buret inde på en lukket afdeling for åndssvage. Dømt til at sove på en sovesal med 18 ældre mænd. Niels var bare 16 år.

4: I 1977 var det muligt for unge mænd at blive børnesoldater i Danmark. Selv var de ikke myndige, men hvis forældrene skrev under, kunne 16-17-årige drenge tegne kontrakt som professionelle soldater. Den praksis blev afskaffet kort tid efter Gretelise Holm havde skrevet en større reportage fra Gardehusarkasernen i Næstved.

5: Vor tids adel kalder Gretelise Holm de "Højtlønnede Mandlige Funktionærer" i en artikel fra 1986. De er en uproduktiv samfundsklasse og en stor del af deres intellektuelle energi anvender de på at retfærdiggøre egne privilegier, skriver hun.

Socialstof som fagområde

Gretelise Holm har arbejdet som journalist i det meste af sit liv, blandt andet i 12 år på Politiken, hvor hun havde socialstoffet som fagområde og hun har undervist på Danmarks Journalisthøjskole.

Er det dit journalistiske testamente, du nu har fået udgivet med bogen ”På Tryk”?

- Det kan man nok godt kalde det. Nyhedshistorier mister jo deres aktualitet, så dem har jeg kun taget med i meget begrænset omfang. Der er blandt andet en artikel om en læge, som mener, at det ikke burde være tilladt at have fjernsyn i hjem med små børn. Den er virkelig totalt forældet og derfor sjov.

- Jeg har valgt artiklerne ud fra et kriterium om at de enten skal være historisk interessante eller også skal de stadig være relevante. Jeg har altid interesseret mig for de nederste, de udstødte og de foragtede. Jeg er opdraget i den journalistiske skole, hvor man havde den forståelse af faget, at selv om man var ansat på en borgerlig avis, så var man som journalist på de svages side.

Journalistik med konsekvens

Du skriver, at det er vigtigt, at journalistik kan flytte og nytte noget. Synes du, det er lykkedes for dig?

- Ja, en gang imellem er det. Jeg har da haft det held, at noget af det, jeg har skrevet, har haft en konsekvens. At påstå, at det var mig, der lukkede Ebberødgård (se faktaboks. red), er nok at tage munden lidt for fuld. Men man kan som journalist være med til at påvirke en stemning og bane vejen for reformer og forbedringer. Hvis man rider den samme journalistiske kæphest gennem mange år og ihærdigt bliver ved, kan man flytte noget.

- Det grundlæggende ved journalistik er, at man har lyst til at spørge og til at finde ud af, hvordan tingene hænger sammen og fortælle det videre. Det har passet godt til mit temperament, fordi jeg er så nysgerrig af natur. Hvis man kan finde de gode historier om rigtige mennesker, kan det flytte meget mere end mange debatter.

Blå bog

Gretelise Holm er forfatter, journalist og samfundsdebattør.

Hun er født i 1946 i Tønder. Hun voksede op som den næstældste i en søskendeflok på otte i området omkring Kolding og blev som 17-årig journalistelev på Kolding Folkeblad.

Sin fattige barndom har hun skrevet om i bogen ”Jesus, pengene og livet”.

I bogen ”På Tryk” giver hun et førstehåndsindtryk af en meget stålsat mor, der fik trumfet igennem at kommunen skulle betale for datterens private plads på realskolen i Kolding, så hun undgik at komme ud at tjene som 14-årig.

Gretelise Holm har været dagbladsjournalist ved Berlingske Tidende og Politiken og hun har været lektor og prorektor på Danmarks Journalisthøjskole.

I en årrække var hun bosat i Zimbabwe, hvor hendes mand, Knut Wallevik, arbejdede for Danida.

Gretelise Holm har skrevet 41 bøger.

De to nyeste ”På Tryk” og ”Dødfunden” er begge udkommet på forlaget Harper Collins.

Fake news

Hvordan ser du på journalistikken nu?

- Journalistik er så anderledes i dag. Jeg tror de trykte mediers dage er talte og jeg tror, at vi vil se en helt anderledes form for journalistik i fremtiden. Kildekritik er en disciplin, som journalister behersker, og det er der virkelig mere brug for nu end nogensinde

- Journalisterne skal kunne hjælpe med at sortere i de uendeligt mange informationer, der vælter ind over os. Ikke fordi folk er dumme, men simpelthen fordi det er så svært at sortere i de mange oplysninger, der vælter ind. At få luget ud i det, man med et modeord kalder fake news og som kan være noget, som nogle mennesker bevidst sætter i omløb. Men det kan også være at hjælpe med at forstå hvad der er op og ned i komplicerede sager som 5G-stråling eller rawfoodvegetarisme.

Du skrev for 33 år siden: Virkeligheden er hurtig, kompliceret, levende og foranderlig. Den gemmer sig, forklæder sig, snyder os. Og den løber meget stærkt. Hvad synes du nu her så mange år efter?

- Jamen sådan er det stadig. Nu løber tiden altså bare endnu stærkere end den gjorde dengang og man kan stadig ikke følge med. Jeg sidder også og kigger konstant i min telefon, det må jeg indrømme. Jeg er ikke bedre end børnene og de unge. Jeg er en nyhedsjunkie, selvom jeg forsøger at begrænse mig.

Foto. Daniel Buchwald

Kilometerlang blokeringsliste

Gretelise Holm er også en ivrig bruger af Facebook.

- Hvis man havde en mening om noget i gamle dage, kunne man skrive et læserbrev til avisen. Det blev så måske bragt 14 dage efter, hvor den debat for længst var glemt. Nu kan man reagere på Facebook to sekunder efter man har læst noget, og jeg kan altså godt li at give min mening til kende, fortæller Gretelise Holm og indrømmer, at hun selv har en kilometerlang blokeringsliste på Facebook.

- Jeg gider ikke skændes med idioter, som er racister eller bare helt på tværs. Dem blokerer jeg bare.

Gretelise Holm er en lille dame, som har sat sig til rette med begge ben oppe på en stol, mens interviewet foregår. Og konsekvent bryder hun ind i journalistens veltilrettelagte spørgsmål, med modspørgsmålet: Hvad synes du?

Hun har masser af lyst til at diskutere. I begyndelsen forsøgte hun også på Facebook at være meget pædagogisk og forklare folk, hvordan verden hang sammen.

- Jeg fandt hurtigt ud af, at det kunne blive en fuldtidsbeskæftigelse, hvis jeg skulle forklare alle idioter, hvordan verden hænger sammen. Så det er jeg holdt op med, siger hun med et smil.

Billedet er fra 1968, hvor Gretelise Holm købte et ismejeri i Vermlandsgade på Amager - udelukkende for den tilhørende lejligheds skyld. På det tidspunkt skulle man nemlig være gift eller gravid for at være “boligberettiget” i København. Budcyklen var med i handlen. På det tidspunkt havde hun tre små brødre boende og var ansat på Berlingske Tidende.

Gemte sig for redaktionssekretæren

Har det at være journalist fyldt alle timer i døgnet for dig?

- Nej, slet ikke. Nogle gange har jeg faktisk været ret doven. Det føler jeg selv. Jeg kan huske, at da jeg var på Politiken, hvis jeg ikke havde leveret noget i et par dage, så gik jeg og gemte mig for redaktionssekretæren. Jeg synes ikke, jeg har skrevet neglene ned. Men med tiden er det blevet til meget.

- Hvis jeg er optaget af noget, kan jeg stadig godt sidde oppe hele natten og arbejde. Det er også derfor, jeg får lavet mine bøger relativt hurtigt, for jeg arbejder meget målrettet og ser slutningen for mig, mens jeg skriver. Men lige nu trænger jeg til at holde en pause og bare komme lidt ud med nogle foredrag, for her i vinter har jeg fået skrevet hele to bøger på én gang.

Hvordan synes du det føles at være gammel?

- Jeg har en helt bevidst strategi, fortæller Gretelise Holm mens hun ser sig rundt i lokalet, for at være sikker på at ingen lytter.

- Når jeg skal fotograferes eller optræde, tager jeg altid en blomst i håret og vælger tøj, hvor der for alvor er knald på farverne. På den måde ser man ikke alt det gamle, alle rynkerne og det grå hår, griner Gretelise Holm, som igen og igen i løbet af interviewet kommer til at boble over med sin karakteristiske kluklatter, hvor grinene kommer ud i lind strøm, som små bobler i en bæk.

- Jeg har det godt, bortset fra at jeg har alle de fysiske plager, som man bare bliver nødt til at leve med. Jeg går ikke og jamrer mig dagligt. Jeg har forskellige dårligdomme og det er blandt andet derfor, jeg så godt kan li at sidde med benene oppe. Men den slags har alle i min alder.

- Både min datter og min søster er læger, og de har begge set efter og kan samstemmende fortælle, at det ikke er dødelige sygdomme, jeg lider af. Så det er helt fint at putte dem ind under gulvtæppet – ned til de andre småproblemer.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Sønderjyske politikere måtte vælge pragmatisme før principper

Det hører til sjældenhederne, at embedsmænd udtaler sig skarpt og uden omsvøb. Men det gjorde han, direktøren på rådhuset. ”Fuldstændigt utilstedeligt” kaldte Stig Werner Isaksen udvidelsen af Tinglev-virksomheden N.T. Tømrer og Snedkerforretning. Det utilstedelige består ifølge den kommunale direktør i, at en anden direktør, virksomhedsejeren, har udvidet sit firmas fysiske rammer uden at sørge for de nødvendige tilladelser først. Ulovligheder skal selvfølgelig ikke accepteres. ”Med lov skal man land bygge”, som det står skrevet på indgangen til Københavns Byret. Og indlysende er det, at politikernes beslutning om – imod forvaltningens anbefalinger – at godkende Tinglev-virksomhedens udvidelse har nogle åbenlyst indbyggede problematikker. FOR HVILKET SVAR giver man det næste firma, der bryder reglerne lige så klokkeklart, som N.T. Tømrer og Snedkerforretning har gjort? Og hvordan vil den virksomhed, den direktør reagere, hvis embedsmændene også til den tid siger nej, og politikerne modsat nu holder fast i afgørelsen? Forskelsbehandling er blot et af de ord, der falder lige for. Som Stig Werner Isaksen formulerer det: - Jeg kan sagtens forstå politikernes beslutning, men jeg kunne bare ikke anbefale den. DET STOD PÅ ingen måde skrevet i embedsmands-manualerne, at det var den løsning, der blev konklusionen. Politikerne har i denne sag valgt den pragmatiske tilgang: Det ser ikke kønt ud; der er dog noget meget vigtigere på spil: Eller som den socialdemokratiske gruppeformand og borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, konstaterede: - For os handler det om arbejdspladser. Venstres Philip Tietje, der er formand for vækstudvalget for land og by, er på linje. Også han kunne se arbejdspladser forsvinde, hvis politikerne havde fulgt embedsmændenes anbefalinger. SKÅRET IND TIL benet: Politikerne valgte pragmatisme før principper. Arbejdspladser før overholdelse af regler. Naturligvis er politikerne fuldt ud bevidste om dilemmaerne, og de har formentlig godkendt udvidelsen af Tinglev-virksomheden med billeder på nethinden af de problemer, godkendelsen kan skabe for dem senere. Ingen af dem kunne bare have holdt til de konsekvenser, en fastholdelse af den administrative afvisning måske havde resulteret i. ”POLITIKERNE SKYLD I, at virksomhed må fyre”, var en konklusion, der kunne være taget på de sociale medier. Det er selvfølgelig noget sludder, for virksomheden har ikke fulgt reglerne, men den slags kan være svær at forklare over for dem, der af den grund måtte sige farvel til deres arbejdsplads. Politikerne var nødt til at godkende virksomhedens udvidelse på bagkant. Vel vidende at en lignende sag kan dukke op i deres indbakke en anden gang. Og hvad gør de så? GOD SØNDAG

JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Annonce