Annonce
Esbjerg

Det kilder kun lidt i næsen: De skånsomme lyntest er taget i brug i Esbjerg - og de er gode

Carelink har åbnet testcentre til lyn- eller quicktest i en række danske byer. Her er det Rasmus Hansen, der podes af Sofie Jepsen i Odense. Ved den nye test føres vatpinden mere lodret op i næseboret. Arkivfoto: Michael Bager
Søndag var der travlt og kø ved de hurtige corona-test på Limfjordsvej i Esbjerg før den delvise genåbning af Danmark. Ved starten af en ny arbejdsuge med åbne butikker, udendørs sport med 25 deltagere og udendørs oplevelser ville mange have en lyntest. Og det blev med den skånsomme version i næsen.

Esbjerg: Gode nyheder: Butikkerne åbner, sportsfolkene kan komme på græs og de andre baner, og udendørs kulturoplevelser venter.

Og så har Carelink taget de nye skånsomme lyntest til næsen i brug ved testcentret på Limfjordsvej 3 i Kjersing i det nordlige Esbjerg.

Alt sammen gav kø til en gratis test med svar på 15-20 minutter over telefonen - og en attest til f.eks. arbejdsgivere, som kræver en negativ coronatest.

De skånsomme lyntest var lovet senest søndag den 7. marts, men i hvert fald i Esbjerg er den nu taget i brug - og de er gode.


Det kilder en anelse, mens den dygtige corona-tester forsigtigt drejer vatpinden rundt i fem sekunder - i hvert næsebor

Fra artiklen


For dem, der er bange for at få en lang vatpind op i næsen, er det nemlig slut - Carelink i Esbjerg har de taget den nye test i brug. Vatpinden til podning er lige så lang, men nu kommer den kun cirka 2-3 centimeter op i hvert næsebor.

Det kilder en anelse, mens den dygtige corona-tester forsigtigt drejer vatpinden rundt i fem sekunder - i hvert næsebor. Men det går absolut ikke ondt eller føles forkert eller mærkeligt.

En enkelt testperson brød sig dog dog ikke om testen og måtte skære ansigt og nyse, da det første næsebor var podet. Og da han var færdig måtte ham pudse næsen i mundbindet.

Søndag er typisk en af de travle dage, fordi mange skal på arbejde, og derfor tager en test for at være sikker på ikke at kunne smitte kollegerne.

Annonce

Så enkelt er det

Ventetiden var søndag før spisetid cirka 10-20 minutter - måske lidt længere, da køen strakte sig ud på p-pladsen og næsten ud på Limfjordsvej - til gengæld lever hurtigtesten op til navnet, når man kommer ind i podekabinen: Scanning af sundhedskortet, ned med mundbindet, så næsen er fri, ti sekunders podning og så afleverer du dit telefonnummer, og får straks en sms med et link til svaret, som i mit tilfælde var fremme 18 minutter senere og skrevet på forståeligt sprog: Negativ. Det betyder, at du ikke har covid-19.

Her kan man også trykke på et link, så man får et certifikat på dansk, engelsk og fransk, der dokumenterer testresultatet.

Carelinks test er gratis, uden tidsbestilling eller henvisning fra læge. Der er åbent alle ugens dage kl. 8-20. Testene laves i samarbejde med Danske Regioner.

Personer fra 12 år og op kan blive testet. Børn under 15 år skal være i følge med en forældre eller værge.

De nye korte lyntest

  • Carelinks test på Limfjordsvej 3 i Esbjerg er gratis og uden tidsbestilling eller henvisning fra læge. 
  • Der er åbent alle ugens dage kl. 8-20.
  • Alle fra 12 år og op testes. Børn under 15 år skal være i følge med en forældre eller værge.
  • Testen kan ikke vise falsk positiv.

  • Over 200 danske virksomheder har allerede benyttet sig af testen.

  • Testen har været udvalgt af WHO til hjælp i tredje verdenslande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

En af Esbjergs rigeste familier vil bygge nyt sportsanlæg på historisk grund

Haderslev For abonnenter

Cecilie Haaland vil i byrådet: - Jeg kan godt frygte, at folk vil tænke, at jeg ikke ved noget om, hvordan tingene hænger sammen

Sydjylland

Udlændinge- og integrationsministeren mødes digitalt med avisens læsere: Håber på spørgsmål fra borgerne

Varde For abonnenter

Seniorforsker: Ingen tager vare på børnene i asbestsag – politikere må på banen

Annonce