x
Annonce
Indland

Det Kongelige Bibliotek har gammelt arkiv med børneporno

Børneporno var lovligt fra 1969-1980. Alt, der blev publiceret, er stadig på Det Kongelige Bibliotek.

På Det Kongelige Bibliotek i København er der en aflåst boks, som gemmer på børneporno fra den periode fra slutningen af 60'erne til starten af 80'erne, hvor det var lovligt i Danmark.

Annonce

Det skriver Jyllands-Posten.

Biblioteket gemmer børneporno på grund pligtafleveringsloven, der sikrer, at alt, der bliver publiceret i Danmark, skal indleveres og arkiveres i to eksemplarer på Det Kongelige Bibliotek.

I 1969 blev pornoen frigivet i Danmark, og det blev først gjort forbudt i 1980.

Alligevel er det stadig muligt at få adgang til boksen, der har indhold svarende til to flyttekasser.

Det kræver dog, at biblioteket vurderer, at det er til et seriøst og sagligt formål, der har offentlighedens interesse.

Det Kongelige Bibliotek kan ikke gøre rede for, om nogen har haft adgang til boksen fra 1980 til 2016. Herefter er der givet fire tilladelser.

To til journalister, der skulle lave dokumentarfilm, og to til forfattere, der var i gang med at skrive biografier.

Landsforeningen Spor, der er for voksne med sene følger af seksuelle angreb i barndommen, samt Center for seksuelt misbrugte og Red Barnet kritiserer biblioteket for ikke at kunne gøre rede for, hvem der har set materialet, og at der overhovedet er adgang.

Direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Svend Larsen, kan over for Jyllands-Posten ikke forklare, hvorfor der ikke er nogen optegnelser før 2016. Han gætter på, at det er, fordi ingen har ansøgt om at se samlingen.

Hvis man får godkendelse til at se materialet, skal det ske, mens politiet er til stede, og man må ikke tage materialet væk fra biblioteket.

I Sverige førte et lignende arkiv i 2009 til en politianmeldelse fra en række organisationer. Der kom ingen dom. Men adgangen blev strammet, så ingen har adgang til materialet længere. Heller ikke forskere og journalister.

Kulturminister Joy Mogensen (S) mener ikke, at der skal ske det samme herhjemme. Hun siger til Jyllands-Posten, at hun er klar til at diskutere med bibliotekets ledelse, om adgangen skal strammes yderligere.

- Men jeg synes ikke, at jeg bare kan lukke den, for om vi vil det eller ej, så er det en del af vores kollektive historie, og hvis man skal lære af historien, er man nødt til at se de mørke sider af den i øjnene, siger hun til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Link til artikel på Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Annonce