Læserbrev: Hans Jørgen Drotner Larholm skyder med skarpt mod borgmester Mads Sørensen og til dels også konstitueringsgruppen, som KD er en del af.
Han skyder dog ved siden af, og man kan kun undre sig og spørge: Hvor kom den fra? Handler det om tøsesurhed?
Det nye byråd har i marts udarbejdet et nyt byrådsgrundlag med pejlemærkerne for de kommenende fire år: Vild med vækst, hverdag og Vard1.
Det samlede byråd var også enige om det ansvar, der ligger i at være politisk ledelse i en kommune. Vi ville samarbejde til gavn for borgerne. Vi ville gå efter sagen og ikke manden.
Uddrag af læserbrevetPersonligt har jeg i det nye byråd oplevet stor åbenhed og villighed til at lytte og samarbejde. Villighed til at indgå politiske forlig, der også indebærer, at man ikke altid kan få sit eget igennem.
I det opråb som HJL kommer med i JV ser det kraftigt ud som om, man går efter manden.
Det handler måske snarere om forskellig stil. Tilsyneladende lægger formanden for K en new public management-ledelsesmodel ned over byrådet sammen med en nulfejlskultur.
Personligt har jeg i det nye byråd oplevet stor åbenhed og villighed til at lytte og samarbejde. Villighed til at indgå politiske forlig, der også indebærer, at man ikke altid kan få sit eget igennem. Der er plads til menneskelighed og humor – der er plads til alle.
De forskellige udvalg er trukket i arbejdstøjet, og der arbejdes seriøst med at finde løsninger på de udfordringer, vi står med.
Hans Jørgen Larholm er sikkert bekendt med ledelsesværktøjer, der skal udvikle ledere til at få øje på blinde vinkler. Mon Hans Jørgen Larholm tør se sig selv i spejlet og være nysgerrig på egne blinde vinkler?