Annonce
Læserbrev

Det lille tyskerhad – igen

Læserbrev: Vi er flere, der undrer os over udvalget af læserbreve den seneste tid, især to, der skiller sig ud fra mængden på en uskøn måde i et vulgært sprog af Gunnar Kvisgaard Knudsen fra Tinglev.

Jeg troede vi var kommet fri af ’det lille tyskerhad’. Det er åbenbart ikke gået op for Hr. Knudsen, at det danske mindretal på 50.000 syd for grænsen selvfølgelig må flage med Dannebrog, når de føler anledning dertil, ikke bare på Duborgskolen, Mærsk fondets gymnasium i Schleswig og det danske generalkonsulat i Flensburg uden først at skulle sende et skriftligt andragende til politiet i Schleswig-Holstein, endsige spørge om lov.

Jeg glæder mig over at se Dannebrog, den guld, sort, røde trikolore sammen med det blå EU-flag ved det tyske mindretals institutioner her i Sønderjylland, selvfølgelig. Hr. Knudsen skulle få læst lidt historie om vores region blandt andet om Friesland og det frisiske sprog. Det findes nu nedenunder på mange på tyske vejskilte på Schleswigs vestkyst. Og hvad så? Hvad er problemet, hvis der stod Apenrade nedenunder Åbenrå, det sidste som ingen udlænding kan udtale?

Hr. Knudsens pinlige udfald med hensyn til danske statsborgeres navnes stavning, Jürgensen – Jørgensen. Sikke dog noget forplumret vrøvl! Jeg, født i Toftlund, dansk, men halvt tredje generationsindvandrer fra Småland, Hvad må jeg så mon allernådigst hedde i Hr. Knudsens ordbog? Tænk, hvis han nu fik den geniale idé, at vejskiltene i Sønderjylland skulle skrives o’ synnejysk nedenfor! Det ku’ da blyv en grau redleheje!

Det er tankevækkende, at de gamle, som jeg har kendt derhjemme, som måtte kæmpe i Kejserens hær under Den Store Krig, blandt mange andre min morfar, altid har kunnet omgås naboer fra det tyske mindretal i fred og respekt som gode borgere og naboer. Det lille tyskerhad er desværre stadig noget, der dyrkes af en heldigvis uddøende lille flok her i landsdelen, som nok aldrig har haft noget personligt i klemme, slet ikke dengang og ej heller under eller efter anden verdenskrig.

Lad os nu endelig slippe af med denne antikverede og formørkede holdning, så vi kan leve sammen i fordragelighed. Det kan franske og tyske dog fint i Rhinlandet hen over grænsen i Alsace og Pfalz, hvor jeg selv har levet i syv år. De sidste mange år ser vi nu kun et blåt skilt og så bænke, borde og blomster, hvor der før var bomme, politi, toldere og skilderhuse. Glædelig genforening!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Annonce