Annonce
Sønderborg

Det lugter kraftigt af nepotisme

Dalsmark Plejehjem fyldte sidste år 50. Foto: Henrik Rath

Læserbrev: Hvilken uge. Først kom Samspil - lokalbladet for Rinkenæs sogn med et barskt indlæg af Jørn Rørholm, der som formand i Vennekredsen for Dalsmark Plejehjem, nu har fået nok og sammen med flere andre fra Vennekredsen har meldt sig ud.

Siden fulgte Gråsten Avis op på historien og tak for det.

Når ledelsen kan udtale, at “ beboerne under coronanedlukningen aldrig har haft det bedre, og at mange af beboerne var mere rolige og tilfredse uden alle de tidligere aktiviteter”, så danner der sig et indtryk af en ledelse, som umuligt kan have fingeren på pulsen.

Annonce

Prøv at læse Ea Ørum, som for år tilbage tilbragte en uge på et plejehjem i Esbjerg, og siden skrev bogen “ Mærk Alderdom” om hverdagen på et plejehjem. En gennemsnitlig pårørende kommer på besøg en time om ugen, og hvor meget ser man der?

Merete Rømer Engel og Birgitte Rask Sønderborg skrev i bogen 'Når de ældre bliver gamle', at man aldrig skal vælge plejehjem til sine pårørende ved at besøge et plejehjem om formiddagen, hvor der ser ud til at være mange aktiviteter.

Nej, kom efter klokken 15, hvor alt er så godt som uddød, medmindre der er en vennekreds, som er tilstede. Det burde være tvangslæsning for ledelsen på samtlige plejehjem at sætte sig ind i May Bjerre Eibys to bøger om, hvordan Dagmarsminde Plejehjem drives.

Der er en medarbejdende leder, som ikke sidder på et fjernt kontor. Så opdager man for alvor, hvor stor forskellen kan være. May Bjerre Eiby har fingeren på pulsen ved dagligt at være med i arbejdet, som hun skriver om i sin nyeste bog 'Omsorgsmanifestet'.

Det lugter kraftigt af nepotisme, når Andreas Nielsen først får sin kone til at overtage sit lederjob på Dalsmark, og at hun nu som tak ansætter ham som naturterapeut. Hvis man googler naturterapeut, ser det ud til, at hvis man deltager i tre to dages kurser til knap 20000 kroner, så har man den uddannelse.

Pårørende til beboere vover sjældent at blande sig i den slags, for tænk hvis det kunne gå ud over beboeren? Når man læser, at som medlem af vennekredsen bliver man afkrævet troskabsed overfor ledelsen, hvem har så lyst til at være med?

Er det fordi disse medlemmer oplever mere end de nærmeste pårørende og tilsynet gør omkring forholdene på plejehjemmet? Den alt for hyppige udskiftning af medarbejdere undgår man heller ikke at høre om i et lille samfund.

Bliver der foretaget afskedsinterview med de medarbejdere, som forlader jobbet! Og er der nogensinde brugt penge på undersøgelser af medarbejdernes ve og vel, når udskiftningen er så enorm?



Morten Skov Mogensen, direktør i Danske Diakonhjem, svarer på vegne af Maibritt Nielsen, leder af Dalsmark Plejehjem:

Det er et ærgerligt indtryk, læserbrevet efterlader af Dalsmark Plejehjem. Vi kan ikke genkende billedet. Vi er faktisk meget stolte af plejehjemmet, som er velfungerende, får gode tilsynsrapporter og har et godt samarbejde med beboere og pårørende.

Langt de fleste steder fungerer samarbejdet mellem frivillige og ansatte gnidningsløst, fordi man har en fælles forståelse for, hvad der er til glæde for beboerne. Vi oplever da også, at størstedelen af vennekredsen er tilfredse med samarbejdet.


Annonce
Sønderborg For abonnenter

Barsk barndom med stoffer og svigt sendte Jeannet væk fra sin mor: - Jeg har taget skade som barn

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Familie betalte selv for succesfuld genoptræning efter voldsom blodprop, men nu er Linda opgivet af kommunen: Jeg troede, systemet var til for at hjælpe borgeren

Erhverv For abonnenter

Se listen: 34 Kolding-firmaer og 88 medarbejdere blev ramt af konkurs i 2021

Tønder For abonnenter

På størrelse med 3000 fodboldbaner: Virksomhed vil forsyne stort set hele Sønderjylland med gigantisk solcellepark

Haderslev

Konservativ opsang: - Stop den discountbutik. Det bliver området ikke kønnere af

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Kultur For abonnenter

Lars bor i et hus med en helt særlig historie: Fra sin altan har han en unik udsigt over hele Kolding

Sønderborg

Ung smykkedesigner vender hjem til Sønderborg: Drømmen om egen butik går nu i opfyldelse

Erhverv For abonnenter

Så er den gal igen: Grillkiosk får bøde for indtørret kødsaft, fedtperler og seks kolde pølser med en afløbsslange henover

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Haderslev

Risiko for spredning: Fyrrum står i flammer på landejendom

Varde For abonnenter

Trafikplaner for millioner i Blåvand holder for rødt lys - er først færdig i 2025

Billund For abonnenter

Maskinfabrik vokser: Snart breder virksomheden sig over 2000 kvadratmeter

Annonce