Annonce
Billund

Det lugter lidt af Vorbasse Marked: Boden blev sat op på campingpladsen

Selvom Vorbasse Marked er aflyst, har Helle Callesen, Lisbeth Refsing, Kaj Refsing og Carsten "Krølle" Bomann lavet deres egen bod. Den er på Vorbasse Camping, hvor de frem til lørdag vil sælge ud af diverse ting. Foto: Alex Hermann.
Selvom Vorbasse Marked er aflyst, skal det stadig være muligt at handle lidt ved en lokal stand. Det mener nogle af de faste gæster på Vorbasse Camping, og de har derfor opstillet en stand uden for deres campingvogn.

Vorbasse: Når Vorbasse Marked er aflyst, må man finde på et alternativ. Det mener i hvert fald en flok af de faste gæster på Vorbasse Camping, som derfor har valgt at lave en stand på campingpladsen.

Nu har de for andet år i træk oplevet, at markedet er blevet aflyst, og de derfor ikke har haft mulighed for at sælge deres ting, så nu har de taget sagen i egen hånd.

- Vi har alt muligt blandet. Her er både noget håndarbejde, som er blevet til overskudsproduktion, noget værktøj, nogle gasflasker og en masse andet, fortæller Helle Callesen.

Annonce

- Alt det, som vi ikke kan bruge, er der måske nogle andre, som kan bruge til noget, supplerer Carsten "Krølle" Bomann.

Hollændere købte ind

Selvom Vorbasse Camping er ganske fint besøgt, er menneskemængden på et noget andet niveau end markedspladsen under normale omstændigheder ville have været. Det tager de dog ikke så tungt i den lille bod, hvor der allerede er blevet solgt lidt småting.

Hårelastikkerne, som Helle Callesen og Lisbeth Refsing producerer hen over vinteren, sælger hun gerne ud af sin lille bod. De plejer at være ganske populære blandt unge, fortæller de. Foto: Alex Hermann.

- Der ligger nogle hollændere derovre, siger Helle Callesen og peger i retning af en campingvogn.

- De var herovre og købe sådan en opmåler-halløjsa. Så hvis han nu skulle finde på at købe en gård i Danmark, kunne han bruge den til at måle op med, fortsætter hun.

Annonce

Et mindre loppemarked

Den hollandske gæst kunne også have fundet en masse andre ting i boden. Mange af tingene kunne man lige så godt have fundet på et loppemarked, og det hele bliver suppleret af noget af det håndarbejde, som Helle Callesen og Lisbeth Refsing har siddet og lavet hen over vinteren.

- Vi har meget til de unge. De her øreringe koster kun 25 kroner, og mange er vilde med de her hårelastikker, siger Helle Callesen og viser dem frem.

Håndarbejdet er dog ikke noget, de har ambitioner om at tjene de store penge på. De bliver lavet for fornøjelsens skyld.

- Man kan ikke leve af at lave den form for håndarbejde, men det er hyggeligt at sidde og lave, siger de.

Annonce

Handler kun for sjov

Helt generelt er det kun for sjov, at de har lavet en stand. De sælger lidt i ny og næ, og mens snakken kører, kommer tre kvinder forbi for at se nærmere på noget garn. Det giver lidt kroner i regnskabet.

Lisbeth Refsing (t.v.) viser nogle af tingene i sin bod frem. Boden på Vorbasse Camping vil være åben frem til og med lørdag. Foto: Alex Hermann.

- Det er bare sjov og ballade. Hvis vi siger, at noget koster 30 kroner, og folk så svarer, at de kun vil give en tyver, jamen, så får de den da for en tyver, siger Helle Callesen.

Flokken bor i Vorbasse i gå-afstand fra den campingplads, hvor de bruger en stor del af deres fritid. De er ærgerlige over, at det har været nødvendigt at aflyse Vorbasse Marked, for selvom den forholdsvis lille by kan synes noget kaotisk i de tre dage, hvor markedet finder sted, oplever de det ikke som problematisk.

- De er blevet rigtigt gode til at sætte skilte op, og de frivillige fra Hjemmeværnet lærer hurtigt os lokale at kende. Så når bare vi siger, at vi bor her, kan vi fint få lov til at rulle igennem, siger Lisbeth Refsing.

Standen vil være at finde på Vorbasse Camping frem til lørdag. Hvis alt går vel, vil gruppen have en stand på Vorbasse Marked i 2022.


Man kan ikke leve af at lave den form for håndarbejde, men det er hyggeligt at sidde og lave.

Helle Callesen og Lisbeth Refsing.


Annonce
Billund For abonnenter

Se Grindsted fra drone: Fra oven ligner pladsen en femtakket stjerne

Danmark

Lørdagens coronatal: 358 blev konstateret smittet det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Fem børn mistede deres mor: 35-årige Nanna døde på sin søns fødselsdag

Vejen For abonnenter

20-årige Mathilde var halvanden time fra at dø: Nu er hun tjener med en halv arm

Tyskland

Tyskland går til valg: De unge må vente på den store omvæltning

Aabenraa

Bil bragede ind i traktor: Promillen var over det tilladte

Danmark

Gigantisk donation: Lego Fonden giver en milliard kroner til covid-19-ramte børn

Vejen For abonnenter

Nadja vejede 186 kilo og fandt trøst i mad: - Folk så overhovedet ikke mig, de så bare min krop som et problem, der skulle ordnes

Billund

Vestermarkskirkens julemarked er tilbage

Danmark

Dall: Pludselig er de socialdemokratiske ministre blevet meget bevidste om at tale om 'skatteydernes kroner'

Danmark

En lugt af død bredte sig i kvarteret: - Naboerne spurgte, om jeg havde lig i drivhuset

Team Esbjerg

Tidligere Team Esbjerg-målvogter er ikke i tvivl: De skal kunne vinde over Buducnost

Haderslev For abonnenter

Mor og datter stiller op til valget som debutanter: - Vi er rå og nye

Billund

Sjællandsk tophold snuppede to point i Grindsted: - Vi tabte til et smartere hold

Annonce