Annonce
Tønder

Det lydløse rally ruller gennem Møgeltønder

De ser barske og støjende ud, men blandt elbilernes fordele er netop, at de er stille og ikke oser. Lørdag ruller de tavse køretøjer gennem Møgeltønder. Foto: Udviklingsråd Sønderjylland

37 køretøjer er med, når den 8. udgave af det nordeuropæiske el-bils rally afvikles på lørdag. Bilerne kan ses i Slotsgaden i Møgeltønder ved middagstid.

TØNDER: 37 el-biler stiller til start i dette års udgave af det Nordeuropæiske El-bils rally. Det er ottende gang, at løbet afvikles. Lørdag foregår det primært på de sønderjyske landeveje, mens søndagens etaper køres syd for grænsen.

- Bilerne er alt lige fra toptunede serieproducerede biler til hjemmebyggede modeller, så der er masser at se på for de teknik interesserede, fortæller direktør for Udviklingsråd Sønderjylland (URS), Claus Schmidt.

Han er selv blandt deltagerne og sidder bag rattet på en Kia Soul EV-model.

Annonce

Løbet er et orienteringsløb, hvor deltagerne udfordres på deres evne til at finde vej og løse mindre opgaver og manøvreprøver undervejs.

Claus Schmidt, direktør, Udviklingsråd Sønderjylland (URS)

Løbet tyvstartes i GreenTEC Campus i Engesande ved Leck i Kreis Nordfriesland på fredag. Her er fremvisning af el-biler samt præsentation af førerløse biler.

Lørdag gælder det selve rallyet, hvor de 37 deltagende biler passerer Schackenborg Slot i tidsrummet mellem kl. 12 til 13.

Senere på dagen "tanker" bilerne strøm ved Nyhavn, Aabenraa Havn, fra kl. 16.00. Dagens sidste etape starter kl. 17, hvor bilerne kører fra Aabenraa over Løjt Land og derefter til Flensborg. Søndag køres der i Flensborg/Glücksburg området.

- Løbet er et orienteringsløb, hvor deltagerne udfordres på deres evne til at finde vej og løse mindre opgaver og manøvreprøver undervejs, oplyser Claus Schmidt i en udsendt pressemeddelelse.

Udviklingsråd Sønderjylland er partner gennemførelse af løbet, der har til formål at udbrede kendskabet til elektrisk drevne køretøjer.

- Særligt i den sønderjyske mekatronik klynge, er der mange virksomheder, der leverer elektronikdele og løsninger til el-biler og el-arbejdskøretøjer, påpeger Claus Schmidt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Vodkatyv måtte køres på skadestuen

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce