Annonce
Livsstil

Det mageløse, mangfoldige, magtfulde kys

Da kronprins Frederik kyssede sin kæreste Mary under hans besøg i tasmanske Hobart, var det ikke bare en kærlig gestus, men også et signal til omverdenen om, at her var Danmarks kommende dronning. Foto: Michael Stub
Kysset har gennem historien haft et væld af forskellige betydninger og årsager. I en ny bog belyser Karen Skovbjerg kyssets mange udtryk - fra Sagnkongen Gilgamesh til massekys i Moskva - og viser, at læbernes lette berøring kan udløse enorme kræfter

Det er mest et kærligt kindkys. Læberne rører knap nok hinanden, og to sekunder senere er det hele overstået. Men medierne er ikke i tvivl om, hvad det betyder, da kronprins Frederik den 19. januar 2003 på kajen i tasmanske Hobart trækker sin kæreste, Mary, ind til sig til et hurtigt kys.

”Det ender med et bryllup” og ”Her er Danmarks næste dronning” lød den klare konklusion. For nok havde Danmarks kronprins haft kærester før Mary, men han havde aldrig før kysset dem foran pressen. Og et kys er noget helt særligt. En forsegling af en forbindelse.

Det berømte kys er et af de mange eksempler i Karen Skovbjergs nye bog ”Kysset - en kulturhistorie”, hvor hun har været Jorden rundt og på en langstrakt rejse tilbage i tiden for at undersøge de mange forklædninger, kys kommer i. Svarene har hun blandt andet fundet i litteraturen, i billedkunsten, i film gennem tiderne og i samtaler med en række kyndige mennesker.

Annonce

Fem kys fra historien

1. Det fatale kys: I 1988 var danseren Tatiana Thumbtzen med på Michael Jacksons ”Bad”-turné, og allerede under den anden koncert dansede hun sig helt tæt på den verdensberømte sanger og kyssede ham. Hun har siden beskrevet, hvordan han så på hende ”med et udtryk i øjnene, der bare var supersexet”, og ”før vi vidste af det, var vi låst fast i et kys”. Men kysset chokerede popstjernens mange fans, og danseren blev omgående bortvist fra touren.

2. Det forræderiske kys: Et af de mest kendte kys i den kategori er det kys, som disciplen Judas gav Jesus. I Det Nye Testamente kan man læse, hvordan Jesus og hans disciple kom til Jerusalem for at fejre påske, men i byen var der mange, der ikke brød som hans popularitet, og derfor ønskede man at pågribe ham. Ypperstepræsterne overtalte disciplen Judas til at udpege ham ved hjælp af et kys mod til gengæld at få nogle sølvmønter.
3. Det ultimative filmkys: I 1939 blev Margaret Mitchells klassiker ”Borte med blæsten” indspillet som film med Clark Gable og Vivien Leigh i rollerne som Rhett Butler og Scarlet O’Hara. Filmen om den amerikanske borgerkrig blev en kæmpesucces og ikke mindst scenen, hvor Rhett kysser sin Scarlet, inden han drager i krig, er gået over i historien.
4. Det politiske:
DDR-leder Erich Honceker og Sovjet-leder Leonid Bresjnev gav hinanden et ordentligt kys på munden, da sidstnævnte kom til Østberlin i 1979 for at fejre DDR’s 30-årsjubilæum. Kort forinden havde de to underskrevet en aftale om sovjetiske leverancer af brændstof og atomudstyr til Østtyskland, der til gengæld skulle levere skibe og kemisk udstyr til Sovjet. Billedet er siden gengivet som maleri på Berlin-muren.
5. Royale kys: I maj 1935 blev den danske kronprins Frederik gift med den unge svenske prinsesse Ingrid. Parret sagde ja i Stockholm, og herefter hjemførte kronprinsen sin brud til Danmark med kongeskibet Dannebrog. Kronprinsens forældre var forinden taget tilbage til Danmark med særtog, så Kong Christian X kunne stå på Langelinie ved parrets ankomst og byde sin svigerdatter velkommen med et royalt kindkys.

- Jeg har beskæftiget mig med kunst og litteratur i mange år og er altid blevet så glad, når jeg stødte på kysset. Også når jeg har set unge par kysse eller forældre kysse deres børn. Desuden er det en vigtig motor i mange film. Kysset er med andre ord overalt, og en dag spurgte min mand mig over morgenbordet, hvorfor jeg ikke lavede en bog om kysset.

- Så gik jeg i gang. I første omgang med at kigge på billeder og litteratur, men det blev ved med at udvikle sig. For man kan for eksempel ikke komme uden om kys i politik. Så det endte med at være både meget spændende og meget omfattende, fortæller forfatteren, der her ved vejs ende kan konstatere, at der ikke er tale om én lineær udvikling.

- Det er flere historier, der løber ved siden af hinanden og smitter af på hinanden. Opfattelsen af kys og brugen af kys skifter op gennem historien, selv om der i Vesten er en udvikling fra det sociale til det private.

En blanding af kemi og kultur

Vi har - tilsyneladende - kysset til alle tider. I hvert fald kan det spores langt tilbage i historien. I bogen fortæller Karen Skovbjerg blandt andet om en tidlig babylonsk hymne fra 1600 f. Kr., hvor kysset bliver nævnt. Men kyssets oprindelse ved vi ikke noget sikkert om.

- Kyssets udspring er stadig uafklaret. Ligger det i vores dna eller i vores kultur? Kysser vi på grund af biologi, eller fordi kulturen fortæller os, at det er det, man gør? Vi kan jo se, at vi for eksempel kysser mere i Vesten end i Kina, siger Karen Skovbjerg.

Mange af kyssets hemmeligheder er altså stadig ikke blevet blotlagt, men noget ved vi. Vi ved blandt andet, at læberne sammenlignet med resten af kroppen ikke bare er meget følsomme, men også, at berøring af læberne påvirker store dele af kroppen. Eller som biologen og videnskabsjournalisten Sheril Kirshenbaum skriver i sin bog ”The Science of Kissing”:

”En af de mest bemærkelsesværdige aspekter af hjernens betydning for kysset er den uforholdsmæssigt store neurale plads, der er knyttet til læberne sammenlignet med resten af kroppen. Blot et ganske let strejf på læberne stimulerer et påfaldende stort område i hjernen - et langt større område, end seksuel stimulering under bæltestedet tegner sig for”.

Da Karen Skovbjerg selv læste bogen, blev hun overrasket over, hvor mange budskaber der udgår fra læberne, og hun konkluderer, at både kyssets kemi og kyssets kultur præger os.

- Alt glider ind over hinanden og forstærker kyssets betydning, som hun siger.

Adskillige politiske ledere har gennem tiden kysset og kindkysset. Til tider som en venlig gestus. Andre gange som en magtdemonstration. Foto: Jørgen Schytte
Annonce

Som strategi og protest

Historien byder på et væld af fortællinger om kyssets betydning i kærlighed og erotik, men kys kommer i mange andre former. Der er blandt andet også det religiøse, det spirituelle, det helbredende, det symbolske og det politiske.

Adskillige politiske ledere har gennem tiden kysset og kindkysset. Til tider som en venlig gestus. Andre gange som en magtdemonstration. Og når tidligere sovjetledere kyssede alt fra fædrelandets helte til vigtige politiske allierede på munden, var det ikke nødvendigvis af ren og skær hjertelighed, men sandsynligvis i højere grad ren og skær strategi, konstaterer Karen Skovbjerg efter grundig research.

- Det var en markør, et bevidst politisk signal og en bevidsthed om, at det var med til at skabe sammenhængskraft. Det har vi set flere gange siden. Senest i Brasilien, hvor præsident Bolsonaro selv under corona-krisen turnerede rundt og uddelte kys til befolkningen, siger hun.

I bogen er også adskillige eksempler på, hvordan kysset ikke kun er blevet brugt af politiske magthavere, men også er blevet brugt politisk for at udfordre magthaverne. Som for eksempel da pave Benedikt XVI i november 2010 besøgte Barcelona. Her holdt en gruppe homoseksuelle en fem minutter lang kysseaktion under pavens tale ved Sagrada Familia-katedralen i protest mod den katolske kirkes fordømmelse af ægteskab mellem homoseksuelle.

Få år senere blev der igen protestkysset, da den olympiske flamme blev overdraget forud for vinter-OL i den russiske by Sotji i 2014. Her kyssede to mænd hinanden under regnbuebannere i protest mod Ruslands lovgivning, der året forinden havde gjort det forbudt og strafbart at tale offentligt om homoseksualitet.

Og for nylig udstillede Ny Carlsberg Glyptotek kenyanske Michael Armitages værker. Heriblandt hans maleri ”Kampala Suburb”, hvor to nøgne mænd kysser under en frise med henrettelsesscener.

- Under arbejdet med bogen har jeg i det hele taget set en omfattende brug af kysset som modkraft og protest, fortæller Karen Skovbjerg.

Karen Skovbjerg

Er cand.mag. i dansk og historie fra Københavns Universitet og diplomuddannet kulturjournalist. Frem til 2015 var hun journalist på JydskeVestkysten og har gennem årene udgivet flere bøger. Blandt andet ”Da kvinden blev borger”, ”Mellem himlen og jorden - om healing - en lægekunst” og ”Magten og menneskene - Vejle Amts historie”.

Hun er gift med forfatter og radiovært Ulrik Gräs. Familien tæller tre børn, tre børnebørn og to oldebørn.

”Kysset - en kulturhistorie” er udkommet på forlaget Epilog.

Annonce

Aldrig uforandret

I 1721 lod Kong Frederik 4. sig hylde som den eneste landsherre til hertugdømmet Slesvig. I årene op mod krigen i 1864 blev det vigtigt igen at minde om, at der kun var én regerende herre i Slesvig, og det var den danske konge. Derfor blev maleren Lorenz Frølich bestilt til at male øjeblikket fra 1721, hvor de slesvigske stænder underkaster sig kongen, og i 1856 var maleriet med titlen ”De slesvigske stænders arvehyldning af Frederik IV” færdigt. Her ser man stænderne i underdanig knælen foran kongen, der en efter en lader dem kysse hans hånd.

Maleriet kom i 2008 til Museet på Sønderborg Slot efter 144 år gemt bag en væg på Slesvig-Holstens Landssamling i Kiel, og Karen Skovbjerg har taget det med som én illustration blandt mange af, hvordan kys i århundreder også har spillet en ”afgørende rolle som udtryk for underdanighed, respekt og bøn om nåde”.

- I dag er den gestus til gengæld stort set væk. I hvert fald i vores samfund, fordi det ikke længere er så hierarkisk, som det var dengang. Men det interessante er jo, at mit arbejde med bogen gang på gang har vist mig, at selv om tingene ændrer sig, så bærer vi noget med os. Derfor tror jeg også, at nogle af de måder at bruge kysset på, som i dag tilsyneladende er forsvundet, sagtens kan vende tilbage senere, siger hun.

Og så er der de kys, der tilsyneladende aldrig ændrer sig. Fordi vi instinktivt fornemmer, at de skaber en vigtig forbindelse. Både til levende og til vores døde. I bogen refererer Karen Skovbjerg en fortælling om Halfdan Rasmussen og hans hustru Signe Plesner Andersen, der igennem deres ægteskab havde et fast ritual. Når han gik i seng før hende, gik han over og kyssede hende godnat. Og selv da hun døde, fortsatte ritualet. Nu var det i stedet hendes stol, han kyssede med et ”godnat” og ”tak for i dag”.

- Og det er jo et meget fint eksempel på, hvordan kysset også kan skabe en forbindelse til dem, vi har mistet. Som om der i den gestus opstår en transcendental forbindelse, siger Karen Skovbjerg, der efter flere års arbejde med at komme ud i kyssets afkroge ikke bare har fået et skarpt blik for de mangfoldige betydninger, men også kan konstatere, at noget går igen. Eller som hun siger:

- Både som børn og voksne former vi vores følelser efter andres handlinger. Vi er symboldannende væsner, så billeder af alle mulige kys, hellige og profane, ældgamle og helt nye, præger os. Vi mennesker rækker ud efter kysset, og vi mærkes af kyssets ordløse kommunikation. Når vi har kysset, er vi ikke længere de samme.

Illustration: Colourbox
Annonce
Livsstil For abonnenter

Spørg advokaten: Hvad er reglerne for samvær i sommerferien?

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Stor vognmand lander rekordregnskab på over 23 mio. kroner i kølvandet på politianmeldelse og sager om løndumping

Esbjerg For abonnenter

Vores madanmelder giver seks stjerner til klassisk badehotel: Maden er i top, betjeningen er i særklasse og indretningen er lige i øjet – det er rejsen værd

Haderslev/Tønder For abonnenter

Kørelærer snød køreskolen: Elever satte penge for køretimer direkte ind på lærerens eller hans kones konto

Kolding

En læser undrer sig over de mange afspærringer under Tour de France: Kan ambulancer, brandbiler og politi overhovedet komme frem?

Vindmøller er fyldt med stål og beton: Så grønne er de rent faktisk

Erhverv For abonnenter

Populær campingplads tjente millioner trods byggeprojekter: - Anne og Jonas har haft én uges ferie i fem år

Varde For abonnenter

Omstridt dyrepark kendt delvist skyldig i at overtræde lov om velfærd for dyr og i at ignorere myndighedernes krav om byggestop

For abonnenter

Nødråb fra virksomheder: Vi ved ikke, om vi kan få råvarer om en måned. Eller hvad de koster. Og om leverandøren findes om et år

Varde For abonnenter

Chokeret Julie tog sig af dement kvinde, der gik forvirret rundt i midtbyen og ledte efter kørelejlighed til grænsen: - Jeg fik at vide, at jeg bare skulle lade hende gå

Ministerium vil sælge bolig i New York på 353 kvadratmeter

Billund For abonnenter

Billund Lufthavn har forslag, der kan gøre det lettere for rejsende at komme til Aarhus: Derfor siger borgmesteren nej tak

Esbjerg For abonnenter

Kæmpe skatte-rabat til Esbjergs ejendoms-matadorer: Politikere retter op på grim overraskelse ved ny lokalplan for midtbyen

Aabenraa For abonnenter

Steen fik den bedst tænkelige fødselsdagsgave: Efter tre års kamp med kommunen kan han nu få livet tilbage

Annonce