Annonce
Danmark

Det mener erhvervlivet også om den nye regeringsaftale

Thomas Visti, adm. direktør for Mobile Industrial Robots. Arkivfoto: Victoria Mørk Madsen

Thomas Visti, adm. dirkektør, Mobile Industrial Robots

- Nu er aftalen ikke super konkret på alle emner, så der er selvfølgelig områder, der kunne udspecificeres mere – så som hvordan vi sikrer nok arbejdskraft i fremtiden. De medarbejdergrupper, som vores industri typisk mangler, er normalt ikke dem, som man bare lige kan opkvalificere fra ufaglært – hvilket er et tiltag, som bl.a. bliver nævnt i aftalen. Derfor skal der kigges på både pipelinen af unge, som kommer fra uddannelserne samt muligheden for at få den nødvendige udenlandske ekspertise trukket til landet. Vi oplever ikke en udpræget mangel på kvalificerede ansøgere til vores mere almindelige stillinger, men på de mere teknisk tunge stillinger, hvor vi også gerne vil have medarbejdere med en vis erfaring, er vi bestemt udfordret af et meget begrænset ansøgerfelt.

Annonce
Mikkel Christoffersen, talsmand for Robotics Alliance og direktør hos Odense Robotics. Pr-foto

Mikkel Christoffersen, talsmand for Robotics Alliance og direktør for Odense Robotics

- Det er stadig meget tidligt at sige noget om, hvordan aftalen vil påvirke virksomheders rammevilkår, men det er super positivt, at regeringsgrundlaget sætter fokus på, at virksomheder skal have nogle gode vilkår, og vi kan se, at i robotindustrien er der en enorm vækst. Der er godt 8.500 medarbejdere i robotbranchen, og der er potentiale til at nå 25.000 ansatte i 2025. Arbejdskraften er en stor udfordring, så hvis vi skal præstere en vækst, så er der behov for større fokus. Det er vigtigt at have få barriere til at tiltrække folk fra udlandet, og vi ser frem til at se noget mere konkret for at kunne få mere international arbejdskraft. Forskningsmiljøerne skal udvikles for at kunne følge med og holde os konkurrencedygtige.

Morten Pilgaard Rasmussen, chef for Offshore Technology, Siemens Gamesa

- Vi synes, at det er et flot og ambitiøst udgangspunkt, som prioriterer en lang række områder, der er af stor betydning for os som virksomhed. Ud over elementer som strategier for udnyttelsen af Nordsøens kæmpe vindressourcer og elektrificering af samfundet, er vi glade for at se et fokus på at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Selvom vindindustrien i dag er blevet global, er det stadig i høj grad fra Danmark, at industrien udvikles, og det kræver, at vi hele tiden holder os i front. Alene i vores danske afdeling for teknologiudvikling sidder der ingeniører med mere end 70 nationaliteter, og vores virksomheds succes afhænger blandt andet af vores evne til at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere fra hele verden.

Morten Pilgaard Rasmussen, chef for Offshore Technology, Siemens Gamesa. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce