Annonce
Sønderborg

Det mener politikere om episoderne på Guderup Plejecenter

Socialudvalgsformand Preben Storm er ikke den eneste politiker i byrådet i Sønderborg, der er blevet overrasket over at høre om episoderne på Guderup Plejecenter. Det er tilfælde, han aldrig havde troet ville finde sted på kommunens plejehjem. Arkivfoto: Claus Thorsted

Sønderborg: Tragisk, trist, forfærdeligt og uacceptabelt. Det er, hvad byrådspolitikere i Sønderborg Kommune mener om episoderne på Guderup Plejecenter.

- Man bliver sgu trist til mode. For det er dybt tragisk, siger Aase Nyegaard fra Fælleslisten efter at være blevet orienteret om sagerne under et lukket punkt på byrådsmødet onsdag.

Aase Nyegaard mener, at bedre uddannelse af især vikarer vil kunne forbygge lignende sager.

Annonce

- Vi er nødt til at sikre os, at de forstår, hvilke mennesker, de har at gøre med. Og så skal personalet på plejehjemmene tage klager alvorligt. Pårørende skal ikke verfes af, som man har kunnet læse i JydskeVestkysten, at de er blevet, fremhæver Aase Nyegaard.

Hvorvidt det er en god ide med indsættelse af bestyrelser, er Aase Nyegaard med på at få undersøgt. Det må dog ikke gør det mere besværligt for pårørende at klage og blive hørt. Hun fremhæver også, at Fælleslisten tidligere har ønsket flere midler afsat til kompetenceudvikling af medarbejdere i ældreplejen.

Kan ikke undskyldes

Dorthe Mehlgaard, (DF), vil have undersøgt, hvad der er årsagen. Skyldes det enkeltstående, tilfældigt sammenfaldende episoder, eller er der tale om en særlig "kultur" på Guderup Plejecenter:

- Uanset hvad kan episoderne ikke undskyldes. Men hvordan er det kommet så langt? Havde du spurgt mig for et halvt år siden, om sådan noget kunne finde sted i Sønderborg Kommune, havde jeg klart afvist det, siger Dorthe Mehlgaard, der kalder det "forfærdeligt".

- Vi skal til bunds i sagen, siger Preben Storm (S), som dog ikke tror, at dårlige arbejdsbetingelser har haft indflydelse:

- Selvfølgelig er det politikernes ansvar at sikre gode rammer, men rammerne har vi ikke ændret på, og hver en krone, vi har fået via ældremilliarden, har vi brugt på ældreområdet, siger han.

Ældremilliarden er et tilskud fra regeringen til kommunerne, der skal bruges til gavn for ældre.

Annonce

Rystet over nyheden

- Jeg var rystet, da jeg hørte om episoden med lussingen. Sådan noget må slet ikke ske. Jeg håber virkeligt ikke, at eksempler som dem, vi tidligere har hørt om i Aarhus og Randers Kommune, er under opsejling her hos os, siger Peter Thomsen, (V).

Preben Storm, Dorthe Mehlgaard og Peter Thomsen er medlemmer af social- og seniorudvalget. I udvalget er Slesvigsk Parti også repræsenteret ved Dieter Jessen, men han har ferie og derfor ikke tilstede, da byrådet blev orienteret om sagerne onsdag eftermiddag.

Parties formand Stephan Kleinschmidt advarer mod at generalisere:

-Det er en rød lampe, der blinker, og vi vil havde stærkt fokus på det, men man skal passe på med at gøre det til et udbredt problem. For det er ikke de oplevelser, vi har af plejehjemmene i Sønderborg Kommune, siger han.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Danmark

Torsdagens coronatal: Syv færre indlagt det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Ejere af brændt familievirksomhed: - Vi er fuldstændig i chok

EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

EfB

Kommentar: Spillerne tabte - træneren vandt

Billund

Bredsten Landevej spærret af alvorlig ulykke

Vejen For abonnenter

Piben har fået en ny lyd: 36-årige Anne-Kathrine står bag orgelbrus og kormusik i Hovborg og Lindknud

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Indland

Sønderborg indfører badeforbud efter fabriksbrand

Sønderborg

Storbrand fører til fiskedød i sø: Fjord er stadig i forureningsfare

Aabenraa

Taxaselskab får skarp kritik: Beskyldt for med vilje at glemme kunder ved grænsen

Kolding

Nedlukningen af nattelivet har betydet markant færre voldsepisoder i Kolding

Sønderjylland For abonnenter

Ægtepar dyster om de bedste skud: Lone går Hans Christian i bedene

Kolding

Næsten en tredjedel af beboerne i to områder i Kolding har ikke bestilt tid til vaccination

Annonce