Annonce
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Skovrider Ulrik Lorenzen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk mener at vide, at heksene blev brændt af ved Blochsgaard. Foto: Annett Bruhn
Naturstyrelsen Blåvandshuk indviede onsdag officielt Naturbasen Blochsgaard, som er et godt udgangspunkt for en udflugt i naturen.

Kærgård: Den høres meget tydeligt – stilheden – sådan en fredelig onsdag formiddag på Naturbasen Blochsgaard. Skyerne har lige rystet vandet af sig, da skovrider Ulrik Lorenzen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk byder den lille forsamling på godt 30 velkommen til den officielle indvielse af Naturbasen Blochgaard.

Egentlig var planerne langt større – et kæmpe Nationalt Kronvildtcenter var først på tegnebrættet.

- Det endte så med det her. Og det er de færreste, der ikke bliver klogere af at besøge Blochsgaard, sagde Ulrik Lorenzen.

Det endte med tre pavilloner på fundamenterne af den oprindelige Blochsgaard fra 1875. Blochgaard har siden 1800-tallet været et meget betydningsfuldt sted med en del rige bønder. Blochsgaard havde sit eget tingsted, som var datidens retssal, hvor tvisterne blev afgjort. Og i mange år var det også bolig for klitplantøren.

Annonce

Naturbasen Blochsgaard

  • Naturbasen Blochsgaard er opført af Naturstyrelsen Blåvandshuk.
  • Naturbasen har sit navn efter klitgården Blochsgaard fra 1875, som efter mange års manglende vedligehold var så forfalden, at Naturstyrelsen af Varde Kommune fik lov til at rive den ned.
  • Det nye Blochsgaard koster knap en million kroner. Den består af tre pavilloner med henholdsvis en plancheudstilling, spiseplads-toilet og shelters. Toilettet er åben fra påsken/1. april til 1. november.
  • Shelterne er primært opført til skoler og institutioner, der via Naturstyrelsens hjemmeside under overnatning/store lejrpladser kan booke sig ind. Andre kan ikke booke shelterne, som gerne må bruges af private, når de ikke er optaget.
  • De 28 plancher er udført i et samarbejde af Jens Overgaard Christensen, Søren Rask Jessen, John V. Jensen, Jens Rye Larsen og Palle Uhd Jepsen.

Ikke færdig

Navnet var også afgjort på forhånd ifølge skovfoged Søren Rask Jessen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk, der har stået som tovholder på opførelsen af Naturbasen Blochsgaard:

- Faktisk kalder vi det et rekreativt støttepunkt. Det er lidt klinisk. Vi kalder det bare Blochsgaard.

Han fortæller, at de ikke har gjort Naturbasen Blochsgaard færdig.

- Det nytter ikke, da folk bruger det anderledes, end vi har tænkt, siger Søren Rask Jessen.

Så løbende vil Naturstyrelsen ændre lidt på tingene. Blandt andet placeringerne af bålstederne.

Imponerende

Fra Åbyhøj ved Århus møder vi den 82-årige Max Pedersen. Han drog sammen med hustruen Anne-Marie Andersen mod sydvest for at være med til indvielsen.

- Jeg er kommet her en del gennem tiden. Jeg kigger meget på pipfugle. Det er ikke mere end 14 dage siden, vi var ved Filsø, siger Max Pedersen.

Hvad siger du til de nye Blochsgaard?

- Det ser da meget imponerede ud. Det skal nok blive godt.

Bag selve den fortællende udstilling står fem personer. Det er kunstner Jens Overgaard Christensen fra Staby, som har lavet akvarellerne og illustrationerne til de 28 plancher, der beskriver områdets historie og natur.

- Der er rigtig meget at fortælle om kunst, kultur, historie og om 2. verdenskrig. Der er så meget at fortælle, at det sværeste er at fravælge, siger Jens Overgaard Christensen.

Den ene af de tre pavilloner er indrettet med to kæmpe shelters, der primært henvender sig til skoler og institutioner. Men når de ikke er optaget, må alle gerne benytte shelterne. Bemærk at private, virksomheder og foreninger ikke kan booke shelterne. Det er kun skoler og institutioner. Foto: Annett Bruhn
Siden Max Pedersen (82), Århus som ung aftjente noget af sin værnepligt i Nymindegablejren, har han haft et livslangt kærlighedsforhold til Vestkysten og i særdeleshed Filsø, hvor han ser på fugle. Foto: Annett Bruhn
Det er kunstner Jens Overgaard Christensen fra Staby, som har lavet akvarellerne og illustrationerne til de 28 plancher. Foto: Annett Bruhn
Det er skovfoged Søren Rask Jessen fra Naturstyrelsen Blåvandshuk, der har stået for opførelsen af Naturbasen Blochsgaard. Foto: Annett Bruhn
En ikke helt uvæsentlig ting ved Naturbasen Blochsgaard er den nye toiletbygning. Den er dog lukket ned i vinterhalvåret. Foto: Henrik Reintoft
Tanken var, at Blochsgaard skulle rumme et nyt National Kronvildtcenter. Men planerne blev droppet. Men kronhjorten brøler forsat i området og på den fortællende udstilling. Foto: Annett Bruhn
Skovfoged Søren Rask Jessen fortæller, at i forbindelse med de meget store shelters, er der lavet store skabe, der kan låses med en hængelås. Meget praktisk for skoleklasserne, der er på udflugt i naturen. Foto: Annett Bruhn
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Annonce