Annonce
Sønderborg

Det nye store hit: Padeltennis på vej til Sønderborg

Anlægget bliver placeret på træningsbanen til højre for indkørslen i SFS-Hallen. Illustration
Padeltennis er en ny populær bølge, som stormer frem i øjeblikket. Sønderborg Familie og Firma Sport vil bygge et anlæg ved SFS-Hallen i Sundsmark-Centret.
Annonce

Sønderborg: Padeltennis er en fremadstormende idræt og er allerede populært i flere større byer i Danmark.

Det har fået Sønderborg Familie og Firma Sport til at investerer i et moderne udendørs anlæg ved SFS-Hallen i Sundsmark-centret. Et anlæg som vil kunne bruges dag og nat.

Anlægget bliver placeret på træningsbanen til højre for indkørslen i SFS-Hallen. Ved siden af ligger parkeringspladserne.

- Firmaidrætten har et stort ønske om at kunne tilbyde padeltennis for medlemmer og andre interesserede i hele Sønderborg-området, siger Jonny Arnold, formand for Sønderborg Familie og Firma Sport.

Annonce

Populært anlæg

- Jeg må indrømme, at vi firmaidrætten er blevet betaget af et sådan et anlæg, da vi hørte om sporten. Vi var enige om, at sådan et burde vi også have, siger han.

Sønderborg Familie og Firma Sport investerer 1,1 million kroner i projektet, der får navnet Sønderborg Padel Center. Dansk Firma Idrætsforbunds lokalforeningspulje støtter med 200.000 kroner, mens Sønderborg Familie og Firma Sport selv har 400.000 kroner på kistebunden.

- Der mangler stadig en halv million, og de penge vil vi forsøge at få hjem ved at søge fonde. I værste fald må vi selv låne resten, siger Jonny Arnold, der håber, at fonde i Sønderborg-området er med på ideen.


Der mangler stadig en halv million, og de penge vil vi forsøge at få hjem ved at søge fonde. I værste fald må vi selv låne resten.

Jonny Arnold, formand for Sønderborg Familie og Firma Sport


Sønderborg Familie og Firma Sport har fået tilbud fra forskellige firmaer, der kan levere og etablere et udendørs padeltennis anlæg ret hurtigt. Det bliver et spansk produceret anlæg, som skal bygges op i Sundsmark-centret.

Annonce

Spaden i jorden 1. april

- Spaden skulle gerne i jorden senest 1. april og i drift den 1. maj, siger Jonny Arnold.

Anlægget styres via en app. Her booker man sin spilletid, anlægget tænder selv lyset og åbner for dørene. Firmasporten lægger ud med to baner ved side af hinanden.

Der bliver brugerbetaling på anlægget og fire personer kan typisk dele en bane. I princippet kunne der spilles padeltennis klokken to om natten.

Firmasporten har endnu ikke fastlagt brugerbetalingen.

- Det afhænger af om hvor mange penge, vi skal låne, oplyser Jonny Arnold, men en timepris på mellem 130-150 kroner for en bane er realistisk.

Padeltennis, padelbat og padelbolde

  • Padel er en blanding mellem tennis og squash. Det spilles primært som double på en lukket bane omgivet af vægge af glas og hegn af metal.
  • Banen er en tredjedel af størrelsen på en tennisbane.
  • Bolden spilles op ad en hvilken som helst væg, men må kun ramme gulvet én gang, før den returneres. Der scores point, når bolden hopper to gange på konkurrenternes banehalvdel.
  • Man spiller med en kort, strengfri ketcher, der har en overflade med huller og en tennisbold med lavere tryk end normalt.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Efter fund af britisk mutation: Hel landsby forbereder sig på test

Kolding

Budgetaftale sikrer 46,4 millioner kroner til kæmpe vejanlæg ved Tankedalsvej

Annonce