Annonce
Nordtyskland

Det offentlige skriger på kvalificeret arbejdskraft

Slesvig-Holsten er i hård konkurrence med andre delstater, når det gælder om at rekruttere dygtige politifolk. De kan få højere løn i mange andre forbundslande. Modelfoto: © Landespolizei Schleswig-Holstein.

KIEL: Med næsten 60.000 ansatte er delstaten selv langt den største arbejdsgiver i Slesvig-Holsten. Delstaten har netop ansat 800 elever, lærlinge og akademiske praktikanter. Men det holder efterhånden hårdt.

- For ansøgerne stiller større krav, og delstaten kan ikke altid tilbyde det samme som andre offentlige arbejdsgivere eller private virksomheder. Tidligere udvalgte vi medarbejderne. Nu er det dem, der vælger os, forklarer Heike Zogs fra personalekontoret i det slesvig-holstenske statskancelli.

Annonce
Tidligere udvalgte vi medarbejderne. Nu er det dem, der vælger os.

Heike Zogs, personalechef.

Lavere lønninger

Ofte betaler den private sektor højere lønninger og kan tilbyde beskæftigelse i attraktive byer, mens delstaten også behøver ansatte ude i det flade land. Samtidig er Slesvig-Holsten i konkurrence med Hamborg. For indbyggere i det sydlige Slesvig-Holsten er det ofte mere attraktivt at arbejde i den nærliggende storby.

På grund af fortidens sparerunder betaler mange af delstatens forvaltninger ikke en række tillæg. Ansøgere kan derfor tjene mere i andre forbundslande. Dem er Slesvig-Holsten i konkurrence med, når det handler om at rekruttere for eksempel de bedste politifolk, der kan søge arbejde i hele forbundsrepublikken.

Men delstaten er ligeledes i konkurrence med kommuner og den tyske forbundsstat.

- For eksempel kan en ingeniør med speciale i vejbyggeri tjene seks procent mere hos en anden arbejdsgiver end hos os, konstaterer Heike Zogs.

I håb om at vende udviklingen er statskancelliet i Kiel klar med en række tiltag.

- Vi forsøger at tilbyde medarbejderne maksimal fleksibilitet. Blandt andet kan de ansatte i mere udstrakt grad arbejde hjemmefra, hvis de ønsker det, siger Peter Höver, der er talsmand for delstatsregeringen.

De ansatte kan også spare timer sammen til et sabbatår.

I den kommende tid bliver der brug for for mange nye medarbejdere. Frem mod 2024 går 8300 af delstatens ansatte nemlig på pension.

Studium med løn

I håb om at rekruttere gør delstaten reklame for sig selv på jobmesser og de sociale medier. Men nye uddannelsesformer skal ligeledes øge attraktiviteten. Således tilbyder forbundslandet studenter en uddannelse til for eksempel bygningsingeniør eller it-specialist. Allerede fra studiestart er disse akademiske praktikanter offentligt ansatte med løn under uddannelsen, hvor de skiftevis modtager teoretisk undervisning og er i praktik i de forskellige forvaltninger.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce