Annonce
Vejen

Det Radikale Venstre leder efter kandidater i Vejen Kommune

Lokalformanden Hans Elbæk, nummer to fra venstre under et vælgermøde i Brørup, stillede op for Det Radikale Venstre ved det seneste kommunalvalg. Nu ser han gerne yngre kræfter melder sig på banen. De øvrige på billedet Tommy Sten Christensen (Nye Borgerlige). borgmester Egon Fræhr (Venstre) og Bodil Staal (Socialdemokratiet). Arkivfoto: Chresten Bergh
Lokalafdelingen i Vejen vil holde sig udenfor magtkampen i folketingsgruppen og bruger i stedet kræfterne på lokale forhold.
Annonce

VEJEN: Mens den seneste uge har budt på udskiftning af politisk leder og magtkampe for åbent tæppe i folketingsgruppen i Det Radikale Venstre, forholder tingene sig mere stille og roligt hos lokalafdelingen i Vejen Kommune. Her var der bestyrelsesmøde onsdag aften.

- Vi aftalte, at vi ikke støtter nogen bestemt del af folketingsgruppen og venter til, at de er færdige med det cirkus. Vi ser tiden an og afventer til, der er faldet mere ro på. Vi vil i stedet koncentrere os om det lokalpolitiske med den ordentlighed, arbejdet kræver, siger lokalformand Hans Elbæk.


Vi ser tiden an og afventer til, der falder mere ro på. Vi vil i stedet koncentrere os om det lokalpolitiske med den ordentlighed, arbejdet kræver

Hans Elbæk, lokalformand for Det Radikale Venstre i Vejen


Annonce

På jagt efter yngre kræfter

Og der er masser at give sig til. Til næste år er der kommunalvalg, og en slagkraftig kandidatliste skal etableres i Vejen Kommune.

- Vi leder især efter en yngre kandidat, der er god til at kommunikere vores værdier ud. Vedkommende må gerne komme fra efterskole-, friskole- og højskolemiljøet. Vi har tidligere fået valgt kandidater ind med baggrund fra Askov Højskole. Og det er min erfaring, at vælgerne i lokalpolitik stemmer mere på personerne end partierne, siger Hans Elbæk.

Han var selv en af de to kandidater på partiets liste ved det seneste kommunalvalg. Henrik Bertelsen var her spidskandidat.

Civilt er Hans Elbæk landbrugslærer på deltid på Grindsted Landbrugsskole. Han var med til at stifte Ladelund Efterskole, og det radikal-liberale hjerte banker især for uddannelses- unge- og Europa-politik.

Ved den seneste kommunalvalg dannede Det Radikale Venstre i Vejen Kommune valgforbund med Det Konservative Folkeparti.

-Det gør vi ikke igen, siger Hans Elbæk.

Det er ikke kun kandidater til kommunalvalget, der skal findes. Sammen med kollegerne i Billund-afdelingen, er Det Radikale Venstres lokalafdeling i Vejen også på jagt efter en ny kandidat til det næste folketingsvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce