Annonce
Livsstil

Det skal du vide om whisky

Glencairn-glasset er en halvpebret omgang, men så kan man også betragte navnet under bunden. Foto: Morten Vilsbæk
Annonce
Annonce

Byg, vand og gær

Ingredienserne til whisky er maltet byg, vand og gær.

Maltningen øger indholdet af stivelse. Byggen får lov at spire og bliver siden tørret, hvor tørv som brændsel giver en røget smag.

Maltskråen tilsættes kogende vand til en urt, som bliver kølet ned, og på to dage forvandler gæren stivelsen til alkohol foruden estere, aldehyder og syrer, som giver smag til whiskyen.

Herefter følger en kompliceret proces med destillation og modning på fade.

Det er populært at bruge gamle sherry-fade for at give smag. Det gør blandt andre Macallan.

Det klassiske glas til whisky

Et almindeligt cognac-glas fungerer fint til whisky - her er lidt mere luft til de flygtige aromaer, og så ligger det godt i hånden. Foto: Morten Vilsbæk

Det klassiske glas til whisky er et såkaldt tumbler-glas. Mange bruger glencairn-glasset med en lav fod under det tulipanformede glas med en et indsnævret munding. Denne skribent har en håndfuld glencairn i skabet, men holder også af at nyde whisky fra et almindeligt cognac-glas.

I det hele taget bør man drikke whisky og vin af de glas, som fungerer for én. Oplevelsen er som ved vin forskellig fra glas til glas. Men hvem kan dømme over andres smag?

En whisky-fan noterede i øvrigt i et debatforum på nettet, at glencairn-glasset er mere robust end højstilkede glas, men konstaterede samtidig, at "man nok bør stille de dyre flasker tilbage i skabet, hvis man ikke er stand til at håndtere højtstilkede glas på forsvarlig vis".

Tømmermænd

Det leder hen til næste punkt: tømmermænd.

Whisky er som anden mørk spiritus garant for seriøse tømmermænd ved større indtag, og om det er blended whisky som Famous Grouse eller single malt gør formentlig ingen forskel. Men der er ikke nogen videnskabelig dokumentation ifølge Adam Rogers, forfatter til "Proof - the Science of Booze". Tømmermænd skyldes de små mængder methanol og andre stoffer, som er med til at skabe duften og smagen af whisky, så tømmermænd er svære at undgå med denne mørke spiritus - med andet end mådehold.

Sådan smager du

Smag whisky som vin: Kig på farven og slyng væsken forsigtigt rundt i glasset, så duftene bliver sat fri. Tjek, om den dufter af korn, eksotisk frugt eller har blomster eller noget røg at byde på. Tag en lille slurk og mærk mundfornemmelsen, er den olieret, tyk eller letflydende? Man kan med fordel lade glasset stå og udvikle sig over en halv snes minutter for at se, hvordan duft og smag udvikler sig i glasset - akkurat som ved et godt glas vin.

En par dråber vand og 15 grader

En forfatter som Charles MacLean anbefaler at fortynde whisky med en smule vand. Det nedbryder ester-kæderne og frigiver de flygtige aroma-stoffer. Vandet skal helst være blødt som i Skotland, og man kan bruge destilleret vand som professionelle smagere.

I øvrigt anbefaler Charles MacLean, at man smager maltwhisky ved den normale temperatur i en gammel skotsk dagligstue - altså 15 grader.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce