Annonce
Kolding

Det skal eleverne for eksempel nå: Jeg vil øve mig i at gøre, hvad den voksne siger

Louise Fevre, til venstre, og Birgitte Gade lægger vægt på en positiv tilgang til børnene og deres forældre i familieklassen. De kigger ikke så meget tilbage eller koncenterer sig om skyld og årsager, men ser snarere frem og finder løsninger. Foto: Mette Mørk

Eleverne i Bramdrup Skoles familieklasse får helt konkrete mål, de skal arbejde med for at nå i deres almindelige klasser.

Kolding: Jeg vil øve mig i at sidde på min plads og tie stille.

Jeg vil øve mig i at forsøge - og at tro på, at jeg kan - også når det er svært.

Jeg skal øve mig på at gå i gang med det samme.

Jeg vil øve mig i at gøre, hvad de voksne siger, jeg skal.

For mange kan det lyde banalt at gøre disse ting i skoletiden, men for nogle børn er manglende trivsel en del af deres bagage i en del af deres skoleår, og det kan give sig udslag i uro, konflikter, manglende koncentration og tro på sig selv.

For eleverne i Bramdrup Skoles familieklasse, der blev oprettet i dette skoleår, kan de øverste fire sætninger være en del af de mål, som lærerne i klassen sætter op for dem, og som de skal arbejde på at nå, når de er i deres almindelige klasse.

Går det godt med at leve op til de to mål, hver elev typisk har, får de glade smileyer og høje pointtal, og går det godt i en periode, sættes der nye og lidt sværere mål op for dem.

Annonce

Udfordrer eleverne

De to dage om ugen, hvor eleverne bruger nogle lektioner i familieklassen sammen med deres mor eller far, har de typisk opgaver med fra deres almindelige klasse.

- Så øver de sig i at gå i gang med opgaverne, øver overgange, og vi lader som udgangspunkt forældrene om at sætte deres børn i gang, fortæller Louise Fevre, der er en af de to lærere, som står for familieklassen.

Også sociale færdigheder bliver trænet, og Louise Fevre og hendes kollega Birgitte Gade udfordrer gerne eleverne i det, de trænger til at få øvet.

- Børnene har typisk svært ved at koncentrere sig, og så sørger vi for at bringe forstyrrelser ind, når de er her i familieklassen. Vi rykker for eksempel rundt med nogle ting eller lader en anden elev spille terning højlydt, siger Birgitte Gade.

Dejligt

Når først børnene og deres forældre er kommet i gang i familieklassen, er de fleste af børnene glade for det, fortæller de to lærere.

- De fortæller, at det er dejligt, at her er roligt, siger Louise Fevre.

- Ja, og de giver udtryk for, at det er dejligt, at mor og far kan se, at jeg er en god dreng, tilføjer Birgitte Gade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Ko-broen i Gesten er privat ejendom

Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce