x
Annonce
Danmark

Det skal koste 2500 kroner at trodse forsamlingsforbuddet

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
I dag koster det 1500 kroner i bøde, hvis man under coronakrisen ikke overholder forsamlingsforbuddet.

Regeringen foreslår, at bøden for ikke at overholde forsamlingsforbuddet hæves. Fra 1500 kroner til 2500 kroner.

Det viser et forslag til hastelov, som Ritzau har set.

Det nuværende forsamlingsforbud, der er i brug for at bremse smitten af corona, betyder, at der ikke må samles flere end ti personer. Hverken udenfor eller indenfor.

Det nye lovforslag vil desuden gøre det muligt at indføre et forbud mod, at tre personer eller flere befinder sig det samme sted. Men kun hvis regeringen finder det nødvendigt.

- Der lægges i den forbindelse vægt på, at regler, påbud og forbud vil blive udstedt med henblik på at forfølge vægtige hensyn til at beskytte den offentlige sundhed, herunder hensynet til at forebygge eller inddæmme smitte med alment farlige sygdomme her i landet, og at forbud mod forsamlinger og adgang til offentlige institutioner m.v. alene vil blive fastsat, når det er nødvendigt for at mindske eller forhindre udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, står der i lovforslaget.

Undtaget er familiemedlemmer og personer fra samme husstand. Desuden gælder sådan et forbud ikke arbejdspladser.

Hasteloven vil desuden give regeringen mulighed for at lukke offentlige områder, hvor der mistanke om, at mange mennesker normalt vil samle sig. Eksempelvis legepladser eller fodboldbaner.

Det er ikke det eneste lovforslag, som regeringen fremsætter torsdag. Regeringen lægger desuden op til en række strafskærpelse i forhold til kriminalitet, der er relateret til coronakrisen.

Eksempelvis vil regeringen gøre det muligt at smide personer i fængsel, hvis de stjæler håndsprit fra et hospital eller et apotek. Eller andre værnemidler, som er nødvendige og en mangelvare i den nuværende situation med coronaudbrud.

Regeringen vil også udvide forbuddet, så der også skal kunne laves forbud mod at bruge udendørsarealer som campingpladser og golfbaner.

Desuden venter der højere bødestraf for forretninger og virksomheder, der trodser forbuddet om at holde åbent. Det skal koste mellem 10.000 kroner og 150.000 kroner.

Størrelsen på bøden afhænger af antallet af medarbejdere. Samt antallet af forseelser.

Lovforslagene førstebehandles torsdag. De forventes vedtaget i næste uge. Lovforslagene er blot de seneste i en række at tiltag, der er kommet som konsekvens af coronaudbruddet.

/ritzau/

Se DRs artikel her
Se TV2s artikel
Se lovforslag her
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar

Byens butikker skal bruges - også efter coronakrisen

Fredag eftermiddag blev jeg ringet op. Min frisør havde taget fat i sin kalender og var begyndt at kontakte alle de kunder, hun har eller rettere havde en aftale med i sin salon. Min yngste og jeg stod for tur lige før påske, men den tid kan i sagens natur ikke gennemføres, så min udmærkede frisør ville lige høre, om hun måtte ringe mig op på den anden side. På den anden side af coronakrisen. Lad frisøren være bare et eksempel af mange på, hvordan de selvstændigt erhvervsdrivende kæmper for deres forretninger i disse uger. Frisøren får assistance fra Folketingets hjælpepakker, så hun regner med at klare sig, men hjælpepakker gør det ikke alene. For ville kunderne også være hos hende efter coronaen uden et opkald? HERMED TIL BUTIKKERNE i Aabenraas gågade: Mange af dem ligger lukkede hen, enkelte har genåbnet, og flere gør sig samme overvejelse. I denne uge blev vi på redaktionen kontaktet af Gitte Jensen og Solvejg Jensen fra henholdsvis Tinzon House og Ole Chokolade. De ville gerne fortælle, at de var begyndt at samarbejde nærmest under mottoet - køb lidt hos den ene og få noget med fra den anden også. Dette budskab havde de fortalt på Facebook, men som de konstaterede, er de sociale medier ikke alt, og de ville da gerne have lidt hjælp af os gennem både vores trykte og digitale platforme hos Jysk Fynske Medier. Her i kommunen og landsdelen JydskeVestkysten og Aabenraa Ugeavis. DEN SLAGS GØRES under sædvanlige omstændigheder i annoncer, men her har jeg så valgt undtagelsen - ikke for at hjælpe de to forretninger alene. Eller specifikt, men for at lade Gitte og Solvejg og deres butikker være eksemplet på, at krisetider tvinger virksomheder, forretninger og alle andre selvstændige til at lede efter nye veje til indtægterne. Som Gitte Jensen fra Tinzon House formulerer det: - Jeg tænkte, at vi ville være et godt match. For Solvejg og Ole Chokolade er det højsæson i påsken, og hvis nu vi kunne gøre noget i fællesskab, løfte noget sammen, kunne vi måske holde hjulene i gang. For de to butikker og alle andre kan vi håbe, at det lykkes. At de også vil være her på den anden side. For der kommer en dag, hvor normaliteten vender tilbage. Formentlig i små bidder, men også til den tid skal vi huske, at forretningslivet i gaderne kun er der, hvis det bruges. Af os. I DENNE TID har vi opdaget, hvad det vil sige, og hvordan det føles, når gaderne forekommer at være søndagsforladte hele ugen. I flere uger. Der mangler noget. Byens butikker har også brug for dit lokale engagement efter coronaen. Eller som Solvejg Jensen formulerer sit ønske: - Fra kunder hører jeg, at de føler sig skræmte over, at der er så lukket. Sådan kunne det måske blive engang. Vores håb er, at de vil købe lokalt. Og min egen frisør - hun kan bare ringe. PAS PÅ HINANDEN

Annonce