Annonce
Varde

Det skal være lettere at bygge bolig på Nordre Boulevard

Det er området med lilla farve, som nu er nyt centerområde med mulighed for parcelhuse og rækkehuse. Tidligere var det en del af erhvervsområdet i blåt, hvor Sydvestjysk Pelsdyrcenter ligger. Kort: Varde Kommune
Kommuneplanen skal ændres for en del af strækningen på Nordre Boulevard. Blandt andet så der kan bygges flere boliger bag Fakta på Ringkøbingvej 73.

Varde: På en smuk bue og til tider meget trafikeret vej ledes bilerne ad Nordre Boulevard i Varde nord. På den vej giver den nuværende kommuneplan mulighed for butikker med særligt pladskrævende varer. Eksempelvis biler og byggemarkederne.

Men udviklingen i Varde by har betydet, at disse butikker fortrinsvis ligger i Varde syd, hvorfor Nordre Boulevard på nogle fronter har mistet lidt af pusten. Til gengæld er der kommet butikker som Vinspecialisten, hvor ejeren nu også har bygget bolig.

Annonce
Der har været brug for at få ryddet op i området. Nogle virksomheder havde garagesalg. Det var lidt akavet.

Formand Preben Friis-Hauge (V), plan og teknik i Varde Kommune

Klart plangrundlag

Og det vil udvalget for plan og teknik gerne have mere af, hvorfor der nu er kommet et forslag til tillæg til kommuneplanen. Tillægget omfatter strækningen på Nordre Boulevard mellem Lerpøtvej og Ringkøbingvej.

- Der har været brug for at få ryddet op i området. Nogle virksomheder havde garagesalg. Det var lidt akavet, siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.

Sidstnævnte afstedkom en del usikkerheder hos flere virksomheder i området.

- Man har ønsket et mere klart plangrundlag, siger Preben Friis-Hauge.

Og det får de nu ifølge Preben Friis-Hauge med tillægget til kommuneplanen, som lige nu er i høring.

Pelsdyrcenter

Der åbnes op for et område med mere bolig, men det er dog stadigvæk et erhvervsområde til mindre fremstillingsvirksomheder og håndværkere, der ikke er generende for omgivelserne.

Helt specifikt er der ønske om at bygge flere boliger på Ringkøbingvej 73 lige bag Fakta. Tillægget til kommuneplanen giver mulighed for både parcelhuse og rækkehuse.

Der var også et ønske om, at Sydvestjysk Pelscenter på Lerpøtvej skulle være omfattet af det nye tillæg til kommuneplanen, der alt andet lige har færre restriktioner end de nuværende krav. Men det siger Udvalget for Plan og Teknik nej til

- Det er for ikke at sætte naboerne i en mere ugunstig situation, end de selv synes, de sidder i, siger Preben Friis-Hauge.

De første år med Sydvestjysk Pelscenter – det tidligere smørmejeri – var der fra de nærmeste naboer klager over især lugtgener i pelssæsonen i november og december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Natteravnen er i fare for at uddø lokalt

112

Voldsom bilbrand vækkede beboere

Annonce