Annonce
Danmark

Det smager som saftevand og slår som en guldbajer

Peter Rasmussen, chefredaktør, avisen Danmark.

Det kom som lidt af en overraskelse, da det i denne uge kom frem, at vin- og spiritusbranchen helst ikke vil sælge sprut til unge. Her gik man og troede, at branchen netop havde opfundet drikke, der smager som saftevand, men slår som en guldbajer, for at lokke de unge til. Hvad skulle forklaringen ellers være på, at shots med smag af lørdagsslik som sismofytter, filur og Gajol præcis holder sig under en alkoholprocent på 16,5 procent, som er grænsen for, hvad de 16-årige må købe?

Men sådan er det altså ikke. Formanden for vin- og spiritusbrancheforeningen VSOD, Carsten Suhrke, sagde i tirsdags til avisen Danmark: ”Vi kan ikke se, at det kan være rigtigt, at unge på 16 og 17 år skal have lov til at købe alkoholiske drikke med op til 16,5 procent alkohol. Alkohol er et nydelsesmiddel for voksne”.

Og her er han faktisk enig med stort set alle, der ved noget om alkohol. For eksempel Lægeforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danske Regioner. Han er også enig med langt de fleste af de lande, som vi plejer at sammenligne os med - for eksempel Italien, Irland, Frankrig, Norge, Sverige og Finland. Lande, som allesammen har et afslappet forhold til alkohol; man skal bare være mindst 18 for at kunne købe det.

Oven i det mener et overvejende flertal af de unge selv - 61 procent af de 15-25-årige - at de nuværende regler betyder et alt for stort alkoholforbrug. Og en Megafon-måling viser, at 64 procent af den danske befolkning går ind for, at aldersgrænsen sættes op til 18.

Det burde med andre ord være en nem sag at få ændret loven, hvis det ikke var, fordi politikerne på tværs af Folketinget mener, at aldersgrænsen ligger fint, hvor den er. Hele vejen fra Dansk Folkeparti over Venstre og til Enhedslisten er der forskellige forklaringer på, hvorfor der ikke skal laves om på reglerne.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener for eksempel ikke, at man skal hæve aldersgrænsen, før man er i stand til at håndhæve den aldersgrænse, som vi allerede har. Og den kan han selvfølgelig have ret i; hvorfor lave regler, der alligevel ikke bliver overholdt?

På den anden side kunne det vel heller ikke skade at sætte aldersgrænsen op til 18 år. Det ville i det mindste give de 61 procent af den unge generation, der mener, at der bliver drukket for meget, en god undskyldning for at springe over, når der skal købes stærk sprut med slik- og saftevandssmag hos købmanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce