Annonce
Indland

Det store barn med den brede accent

Simon Skipper/Ritzau Scanpix

Tom McEwan har gennem karrieren klovnet sig vej ind i danskernes hjerter med især en række børneudsendelser fra 1980'erne. Nu fylder han 80 år.

De fleste børn af 1980'erne vil huske Tom McEwans hoved stikkende ud af en papbaby med dansende ble og to viftende sutteflasker.

Sammen med makkeren Jess Ingerslev sang han i børne-tv-programmet "Nu er det ikke sjovt længere" spørgende, om man måtte tisse i klaveret og slå en masse prutter.

Spørgsmål, de to besvarede ved samstemmigt at hyle: "Næ, næ, næ, næ, det må man ikke".

Tom McEwan er i dag langt fra både babystadiet og storhedstiden i DR's børneprogrammer og i trioen Klyderne, hvor McEwan og Ingerslev på Monty Pythonsk manér gakkede ud sammen med Jesper Klein.

McEwan, der 9. august fylder 80 år, var den ældste af de tre, men er alligevel den eneste tilbageværende.

Han var ellers tæt på at blive den første til at tage herfra, da han i 1991 blev overfaldet på Søborg Hovedgade ved København.

Her havde den britiskfødte skuespiller og musiker netop hævet kontanter i en automat, da en ung mand røvede ham og stak ham så alvorligt med en kniv, at han en overgang svævede mellem liv og død.

På det tidspunkt havde Tom McEwan boet mere end to årtier i Danmark, og kort efter blev han dansk statsborger.

Han er født i den engelske by Corby og blev uddannet til lærer i Leicester, hvorfra han i 1960'erne kom på udveksling i Silkeborg.

Den unge Tom faldt for det frisindende Skandinavien, og da Hareskov Lilleskole i 1968 tilbød ham et job som lærer, slog han til.

Her var han frem til 1974, hvor han forlod lærergerningen for at blive musiker og autodidakt skuespiller på fuld tid.

Blandt meget andet bragte karrieren Tom McEwan i armene på Erik Balling, der i 1981 gav ham en lille rolle som tyrkisk taxachauffør i "Olsen-bandens flugt over plankeværket".

Her fik han aktiveret lattermusklerne hos publikum med sine accentprægede replikker som "Ja, ja, bare helt fedt, mand" og "De har taget vores røv".

Tom McEwan er gift med skuespilleren Terese Damsholt.

Parret har sammen sønnerne Tim og Oliver, der begge er musikere.

/ritzau/

Annonce
Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

To år i træk med millionoverskud fremtidssikrer handel: Sådan kom nærbutikken i superform

Erhverv For abonnenter

Toppen af Koldings erhvervsliv skød stort beløb i startup-firma: 800.000 danskere kan få gavn af deres service

Sønderborg

Michael smøgede ærmerne op og droppede smøgerne: - Jeg havde lovet min søn at stoppe

Esbjerg

Bygherre dropper byggeri på attraktiv byggegrund: Nu sættes eneste ledige byggegrund i det centrale Ribe igen til salg for stort millionbeløb

Analyse: Bankerne betaler ikke negative renter længere. Gør du?

Sønderborg

Se billederne: Hundredvis af gulklædte mennesker indtog historisk vold

Vejen For abonnenter

Jack var død i 20 minutter og lå i koma: Nu spiller han fodbold med landsholdskæmpe

For abonnenter

Randers-gigant har minus på 70 millioner og to topfigurer er væk: Men ny direktør vil udvide og ansætte flere

Kolding

Johns kræftsyge kone faldt i kommunens løse fliser og brækkede lårbenet: Nu er Tove død og John forlanger en reaktion fra kommunen

Jørgen Olsen efter brors kræftsygdom: Den gamle cirkushest i mig skal videre

Erhverv

Landmand om gyldne rapsmarker og høje priser: - Man skal ikke køre forbi markerne og tænke, at her scores kassen i øjeblikket

Tønder For abonnenter

Farvel og tobak: Sundhedsudvalgsformand vil have rygeforbud indført på kommunale arbejdspladser

Vejen

Godt nyt til ejere af el-biler: Der skal sættes fart på opsætning af ladestandere

Annonce