Annonce
Biler

Det store tyske motorshow i Frankfurt er døende

Besøgstallet på biludstillingen i Frankfurt er raslet ned, og samtidig bliver de fleste bilmærker væk. Foto: Newspress
Siden 1951 har biludstillingen i det tyske finanscentrum været den førende i Europa, men fabrikkerne bliver væk, og det samme gør de besøgende.

I årtier har den store biludstilling i Frankfurt, der finder sted hvert andet år, været en slags mekka for bilfabrikker og bilkøbere, men nu er det måske slut.

Allerede før åbningen for offentligheden 12. september så det dystert ud. Fraværet af mærker inklusive Toyota, Renault, Peugeot, Nissan, Fiat og Ferrari var et alvorligt slag for arrangørerne, VDA, Tysklands sammenslutning af bilproducenter. Dertil protesterede tusinder af klimaaktivister uden for indgangen og fremhævede de markante spændinger mellem den tyske bilindustri og landets miljøforkæmpere.

Nogen succes blev udstillingen da heller ikke, langtfra, efter at antallet af besøgende på dette års begivenhed faldt med næsten en tredjedel.

Dette års show, som sluttede i søndags, havde 560.000 besøgende ifølge VDA. Dette kan sammenlignes med 810.000, da begivenheden sidst blev holdt i 2017, endda midt i Volkswagens dieselkrise, skriver branchebladet Automotive News Europe.

Allerede da var der en diskussion om, hvorvidt showet havde det rigtige format, fordi antallet af besøgende var faldet fra 931.700 i 2015.

Annonce

En skygge af sig selv

På baggrund af antallet af bilproducenter, der sprang over begivenheden, og mindre ambitiøse stande tweetede den tidligere Opel-direktør Karl Thomas Neumann, at dette års show var en enorm fiasko og "en trist skygge af, hvad det plejede at være". Han forudsagde, at der ikke vil være et show i 2021.

I en erklæring sagde VDA-præsident Bernhard Mattes, at foreningen var meget tilfreds med den offentlige interesse i showet og tilføjede i videoer på sociale medier, at begivenheden opnåede "nye dimensioner".

"I den digitale tidsalder er det, der tæller, ikke længere kun antallet af dækkede kvadratmeter, men relevans, sagde han.

Mattes oplyste, at foreningen planlægger at forynge showets format, men meget tyder på, at det er sidste gang, biludstillingen finder sted i Frankfurt.

Måske til Berlin

Tyske medier skriver, at en beslutning om format og placering vil blive truffet i foråret. Berlin, med sin unge befolkning på 3,75 millioner og mange iværksættere, kan blive valget til det næste show, skriver blandt andre avisen Bild.

Generelt er tilslutningen til de klassiske biludstillinger dalet markant de senere år, og både Detroit og Paris har haft svært ved at lokke udstillere til.

Den årlige biludstilling i Frankfurt har fundet siden 1951, men kan dateres helt tilbage til 1897, hvor man udstillede otte biler på hotel Bristol i Berlin, hvor udstillingen i øvrigt fandt sted frem til anden verdenskrig, hvorefter den altså genopstod i Frankfurt.

Nu er den måske på vej tilbage til hovedstaden, hvis konceptet overhovedet overlever.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce