Annonce
Billund

Det tager år at skabe nye byggegrunde i Hejnsvig

Det kommer til at tage halvandet års tid, inden de nye byggegrunde ved Søgårdparken i Hejnsvig er klar til at blive sat til salg. Arkivfoto: Keld Stampe
Der er glæde i Hejnsvig over udsigten til 30-40 nye byggegrunde i området ved Søgårdparken. Det bliver dog nødvendigt med lidt tålmodighed, for arbejdet med ny lokalplan og byggemodning kommer i bedste fald til at tage halvandet år, vurderer borgmesteren.

Hejnsvig: Der kommer til at gå op mod et par år, inden de første nye byggegrunde kan blive sat til salg i Hejnsvig. I forrige uge nikkede politikerne i økonomiudvalget ja til at sætte gang i en proces, der på længere sigt skal sikre 30-40 nye byggegrunde i forlængelse af Søgårdparken i Hejnsvig, men der er tale om en længerevarende proces.

- Der kommer i hvert fald til at gå et år, for vi har forpagtet arealet ud i et år, mens vi får lavet en ny lokalplan. Derefter skal det hele byggemodnes, så hvis alt går godt, kommer der nok til at gå halvandet år, inden vi kan sælge de første grunde, siger borgmester Ib Kristensen (V).

Annonce

Der kommer i hvert fald til at gå et år, for vi har forpagtet arealet ud i et år, mens vi får lavet en ny lokalplan. Derefter skal det hele byggemodnes, så hvis alt går godt, kommer der nok til at gå halvandet år, inden vi kan sælge de første grunde.

Ib Kristensen (V), borgmester

13 hektar

Hejnsvig har gennem længere tid manglet nye byggegrunde. I hele byen er der blot to grunde til salg, og de har det tilfælles, at de begge er beliggende i Søgårdparken, og at de begge har en beliggenhed, der ikke gør dem specielt attraktive. Derfor har Hejnsvig Lokalråd offentligt været ude og udtrykke ønske om, at Billund Kommune fik sat gang i processen med byggemodning af nye byggegrunde i byen. Det er den bøn, der nu er blevet hørt.

Området, der nu skal laves lokalplan for, har et areal på 13 hektar, og kommunen vurderer, at der inden for dette areal kan etableres et sted mellem 30 og 40 byggegrunde - naturligvis afhængig af, hvor store de enkelte byggegrunde skal være.

Sælges etapevis

Det kan komme til at forsinke processen, hvis der undervejs kommer indsigelser, der skal tages stilling til. Men da området blot ligger i forlængelse af, hvor der i forvejen er bygget nye huse, skal planerne nok ende med at blive en realitet.

Der bliver dog ikke tale om, at købere om halvandet år frit kan vælge mellem 30 og 40 grunde. Ikke alle vil blive sat til salg på samme tid.

- Vi går i gang med at lave en lokalplan for hele området, og så vil det blive udstykket etapevis. Det bliver ikke sådan, at der kommer 30-40 grunde til salg på samme tid, men det vil blive udstykket, når behovet er der, siger Ib Kristensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce