Annonce
Indland

Det ulmer i Venstres jyske bagland: Miljøpolitikken splitter

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen på besøg i klitterne ved Harboøre. Nu kæmper han med at overbevise en del jyske venstrefolk i områderne væk fra de store byer om, at han har lagt en linje i landbrugs- og miljøpolitikken, som ikke overser deres interesser. Arkivfoto: Morten Stricker
Jakob Ellemann-Jensens stjerne er falmet noget i Venstres jyske bagland, efter han er blevet miljø- og fødevareminister. Hans grønnere linje end forgængernes øger splittelsen i partiet mellem landbo- og by-Venstre.

Miljø og landbrug: Der skete i skift i Venstre, da Esben Lunde med rødder i Ringkøbing og landbrugs-Venstre forlod Miljø- og Fødevareministeriet for at give plads til partiets lysende stjerne Jakob Ellemann-Jensen. Ellemann skar det ud i pap, da han under overdragelsen i 2018 sagde, at der er en grund til at "miljø-" står før "fødevare-" på ministeriets brevpapir.

Og mens Venstres kamp for at fyre landets regionspolitikere - blandt andet for at samle magten over sundhedsvæsenet i en ny, central styrelse i Aarhus - har skabt et åbent sår mellem baglandet vest for Storebælt og den politiske ledelse på Christiansborg, har den justerede linje i politikken på landbrugsområdet drysset salt i såret. I store dele af det jyske organisationsbagland føler Venstres fodsoldater, at deres parti også på miljø- og fødevarepolitikken overser de dele af landet, hvor de store venstreforeninger med de mange medlemmer bor, til fordel for en jagt på stemmer i byerne. Det viser en rundringning, avisen Danmark har lavet blandt en lang række kilder i det jyske Venstre.

- Jeg ved godt, at Venstre skal være grønlig i dag, men det er svært for mig at se på partiets landbrugspolitik i øjeblikket. Jeg har det ikke nemt med den. Trøsten er, at det trods alt er bedre, at det er Venstre, der fører den politik, som hvis det var Socialdemokratiet, siger Nis Fallesen, formand for Venstre i Haderslev, til avisen Danmark.

- Det er et stort tema på vores egn. Medlemmerne føler afmagt. Ministerens udtalelser var ikke ligefrem - nu skal jeg passe på, hvad jeg siger ... det virkede lidt arrogant. Hans måde at tackle sit ministerium på rammer hårdt, og det vil kunne ses, når vi skal til valg. Det er der ingen tvivl om. Det vil give manglende opbakning til Venstre. Måske ikke inde i Aarhus, hvor han selv er opstillet, men herude i den vestlige del af Jylland, hvor de mange partimedlemmer er. Vi mærker det på medlemmer, der ikke gentegner deres medlemsskab. Jeg håber, folk besinder sig, når de står i stemmeboksen, siger Tage Rækby, formand for Venstre i Lemvig.

- Vi havde et godt øje til Ellemann, fordi han har stået som et friskt pust i Venstre. Det har vi ikke længere. Jeg husker ikke, at splittelsen imellem land og by har været større i Venstre end nu, siger Tage Rækby.

Annonce

Tre Ellemann-citater, der gav rystelser i baglandet

1. "Jeg har sagt, at det eneste ministerium jeg ville sige nej tak til, det var det her, og sådan kan man have et standpunkt, til man tager et nyt".

I forbindelse med overdragelse af Miljø- og Fødevareministeriet, 2. maj 2018

2. "Nu overtager jeg posten her i ministeriet for miljø og fødevarer - i den rækkefølge. Jeg antager, at det er derfor, man har skrevet det sådan på brevpapiret".

I forbindelse med overdragelse af ministeriet, 2. maj 2018

3. Jeg vil sige, at jeg råbte relativt højt, da jeg hørte tallet - og det var med en masse bandeord. Det er nok udtryk for den frustration og den skuffelse, som jeg føler i forhold til, hvordan der er blevet leveret på de kollektive virkemidler".

Da det kom frem, at landbruget havde leveret under én procent af målet om reducering af kvælstofudledning i 2018, 8. februar 2019

Råb og banden

De udtalelser, som får Lemvig-formanden til at passe på med, hvordan han formulerer sin vurdering, var dem, Ellemann-Jensen gav til Berlingske, da avisen i februar gjorde status efter tre år med landbrugspakken. Her kom det frem, at landbruget ved udgangen af 2018 blot havde leveret en reduktion i udledning af kvælstof på 12 ton - under en procent af målet på knap 1500 ton.

Elleman indviede omverdenen i, at han råbte højt og bandende, da han blev bekendt med tallene, og at han både følte frustration og skuffelse over landbruget.

Erhvervets argumenter om at det var en række for dem ukontrollerbare faktorer, der kuldsejlede målet - blandt andet langsommelig sagsbehandling i kommunerne og voldsom nedbør i 2017 - druknede i ministerens markante reaktion.

Og selv i den del af Venstres bagland, hvor man mener, at partiet har fundet en god balance mellem klimadagsordenen og fødevareerhvervets vilkår, blev der løftet øjenbryn.

- Der er et behov for, at folket skal føle tillid til, at Venstre tilgodeser begge interesser, og her gør regeringen det godt. Ellemann skal som alle andre have lov til at dumme sig. Det skal vi være overbærende over for. Hver gang der bliver justeret på linjen i politikken, har man lov til at være bekymret og udtrykke den bekymring. Og måske er det også fornuftigt, at venstrefolk med rødder i landbruget gør det - landbruget er jo inde i en krise, hvor mange er i risiko for at gå ned. Men de har trods alt ikke kørt deres traktorer ind på Christiansborg Slotsplads - endnu da, siger Flemming Poulsen, formand for Struer-Lemvigs kredsbestyrelse, der understreger, at han grundlæggende mener, at Ellemann "slår godt bro mellem dem, der skal spise maden, og dem, der skal levere den".

- Sagt med al respekt for Esben Lunde havde han ikke de samme evner for at begå sig i medierne som Ellemann har. Der var så nogle, der blev vrede over Ellemanns reaktion i forhold til landbruget, og det var måske også berettiget. Man følte ikke, man havde fået en chance. Det var muligvis bagsiden af hans gennemslagskraft, vi så der, siger Jan Møller Pedersen, formand i Vejen, der i øvrigt står helt bag Venstres miljø- og fødevarepolitik:

- Vi kan ikke lade være med at tænke miljø i denne tid. Det ville være fuldstændig tåbeligt. Det er noget menigmand og især unge har mere og mere fokus på. Det kan vi ikke bare ignorere.

- Ellemann er som, han er. Hurtig på aftrækkeren og af og til går der et skud i gulvet. Fagligt synes jeg, den unge mand er ved at komme efter det. Jeg er sikker på, at han bliver en bedre minister, hvis han får lov at blive efter valget. Han har dog udtalt, at det ministerium ikke var hans ønske nummer et. Jeg håber, han får sit yndlingsministerium i stedet, siger Mogens Dall, formand for Landbo Syd og kandidat i Aabenraa-kredsen, med et syrligt smil i stemmen.

Hvor er folkestemningen?

En gennemgående betragtning i store del af Venstres organisation i Jylland er, at partiets linje på området er styret af en kalkuleret jagt på stemmer og et forsøg på at lægge sig i en folkestemning.

- Det er fuldstændig på linje med udlændingepolitikken - ikke et spørgsmål om, hvad man mener i hjertet, men om hvad man tror giver flest mulige stemmer. Jeg mener i høj grad, at man i Venstre er følgagtige i forhold til en folkestemning, men jeg ved også godt, at det er meget svært at gå imod, fordi man kan miste indflydelse, siger Winnie Lauritzen, formand for kredsbestyrelsen i Aalborg Nord.

- Der skal flyttes stemmer over midten, hvis der skal være blåt flertal, og der ser man så nogle i byerne, som har et andet syn på landbruget. Der er også blevet længere mellem land og by, det er der slet ikke tvivl om. Da vi havde Esben Lunde eller Eva Kjer Hansen som fødevareministre, havde de en lidt anderledes tilgang til tingene, fordi de er vokset op på landet. De havde en nærmere kontakt til baglandet, siger Hans Christian Tyvad, formand for Venstre i Ringkøbing og Skjern.

V-lokalformand: Sig undskyld, Ellemann!

Miljø og landbrug: Hvis der er en generel og ulmende utilfredshed med Jakob Ellemann-Jensen som miljø- og fødevareminister i Venstres jyske bagland, så er utilfredsheden brudt i ud det rene sankthansbål i det vestjyske omkring Spjald.

Da venstreforeningen for Spjald, Grønbjerg, Hover og Ølstrup med 200 medlemmer holdt generalforsamling i slutningen af februar, var Dagbladet Ringkøbing Skjern på plads og kunne viderebringe følgende svada fra formand Tage Møller:

"Det er sørgeligt at se, at ministeren i valgkampen frivilligt lader sig spænde for Ida Aukens vogn, som er tungt læsset med totalt fejlagtige beretninger, som ministerens embedsmænd har fodret hende med vel vidende, at det var uden hold i virkeligheden".

"Du, Jakob Ellemann, bør erkende, at du tog fejl og bør undskylde og nu træde i karakter og få ryddet op i det eget ministerium og få smidt dine ansatte - røde lejesvende - ud af dit ministerium straks".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

112

30-årig indbrudstyv hærgede Kolding i måneder, inden han meldte sig selv: - Jeg gjorde det af grådighed

Annonce