Annonce
Trekantområdet

- Det varmer: SOS Gambia-frivillige fik isvafler af bilist under affaldsindsamling

En gruppe frivillige fra SOS Gambia var ude at samle affald tirsdag den 19. maj. Privatfoto
Annonce

Nordvestfyn: Under coronakrisen har SOS Gambia måttet aflyse alle planlagte arrangementer, og indtjeningen, der går til hjælp og videreudbygning i Gambia, har måttet revideres.

Tirsdag den 19. maj fik ni medlemmer af foreningen dog en god oplevelse, da de var på job for Ren Natur. Opgaven var at samle affald langs Vandværksvej i Middelfart. Flere fik glade hilsner fra de forbipasserende, og to havde den positive oplevelse, at en bilist vendte tilbage med isvafler som tak for deres indsats.

- Det varmer, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Den fortæller samtidig, at Gambia er hårdt ramt, mens samfundet er lukket ned, og mange er sendt hjem. SOS Gambia forsøger at hjælpe de hårdest ramte familier blandt de cirka 200, foreningen har kontakt med, men midlerne at gøre godt med er små, mens indtjeningen stadig er på stand-by.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

100 år siden Genforeningen: En stor dag for Sønderjylland, Danmark og Verden

Annonce