Annonce
Sydjylland

DF: Danmark skal ud af menneskerettighedskonvention

Bliver forslaget ikke vedtaget, så tager Dansk Folkeparti det op igen, siger Marie Krarup. Arkivfoto: Vibeke Volder
Et forslag fra Dansk Folkeparti går ud på at forlade den europæiske menneskerettighedskonvention, så den ikke kan spænde ben for paradigmeskiftet. Ifølge folketingsmedlem Marie Krarup har chancerne for at få forslaget vedtaget aldrig været bedre.

Danmark skal melde sig ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention inden udgangen af 2019.

Det foreslår Dansk Folkeparti.

Partiet frygter nemlig, at konventionen vil kunne sætte en stopper for det paradigmeskift, der blev vedtaget som en del af finansloven for 2019. Det er især konventionens artikel otte om retten til respekt for privat- og familieliv, som partiet vil trække Danmark ud af, fordi den flere gange har stået i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge.

Ifølge integrationsordfører, Marie Krarup (DF), går forslaget ud på, at Danmark først melder sig ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention og derefter melder sig ind igen med forbehold blandt andet over for artikel otte.

- En anden måde er at opdatere konventionen, men det kræver, at alle lande skal skrive under på en opdatering. Det virker ikke sandsynligt. Det virker mere sandsynligt, at vi kan modernisere vores egen brug af konventionen ved at melde os ud og så melde os ind igen med et forbehold for de artikler, der kan begrænse paradigmeskiftet, siger Marie Krarup.

Annonce

Generelt lider konventionen skade af at være blevet indgået i en historisk tid, hvor der ikke var tale om en masseindvandring fra fattige til rige lande. Den blev indgået i en tid kort efter nazisternes jødeforfølgelse, og det er ikke den situation, vi har i dag. Konventionen svarer ikke længere til vores virkelighed.

Marie Krarup (DF), integrationsordfører.

Tid til modernisering

Dansk Folkeparti stillede også forslaget for to år siden uden større held, men Marie Krarup ser det som en mulighed, at forslaget i dag kan blive vedtaget. Ifølge hende har både regeringen og partierne rykket sig tættere og tættere på. Hun peger her blandt andet på vedtagelsen af paradigmeskiftet, som Dansk Folkeparti har kæmpet for i mange år.

Tiderne har altså ændret sig, og det er også derfor, at partiet igen vil forsøge at komme ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De mener, at konventionen ikke længere passer ind i dagens Danmark.

- Generelt lider konventionen skade af at være blevet indgået i en historisk tid, hvor der ikke var tale om en masseindvandring fra fattige til rige lande. Den blev indgået i en tid kort efter nazisternes jødeforfølgelse, og det er ikke den situation, vi har i dag. Konventionen svarer ikke længere til vores virkelighed, siger Marie Krarup.

Forslaget er blevet stillet, og det skal snart førstebehandles af Folketinget. Hvis forslaget heller ikke bliver vedtaget i denne omgang, vil Dansk Folkeparti ifølge Marie Krarup tage det op til diskussion igen om et år eller to.

Hvad er den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter menneske- og frihedsrettigheder, herunder blandt andet ytringsfriheden og religionsfriheden.

Europarådet vedtog konventionen i 1950, og i 1992 blev den inkorporeret i dansk lovgivning.

Artikel 8

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Kilde: retsinformation.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Ændret åbningstid

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce