Annonce
Sydjylland

DF: Danmark skal ud af menneskerettighedskonvention

Bliver forslaget ikke vedtaget, så tager Dansk Folkeparti det op igen, siger Marie Krarup. Arkivfoto: Vibeke Volder
Et forslag fra Dansk Folkeparti går ud på at forlade den europæiske menneskerettighedskonvention, så den ikke kan spænde ben for paradigmeskiftet. Ifølge folketingsmedlem Marie Krarup har chancerne for at få forslaget vedtaget aldrig været bedre.

Danmark skal melde sig ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention inden udgangen af 2019.

Det foreslår Dansk Folkeparti.

Partiet frygter nemlig, at konventionen vil kunne sætte en stopper for det paradigmeskift, der blev vedtaget som en del af finansloven for 2019. Det er især konventionens artikel otte om retten til respekt for privat- og familieliv, som partiet vil trække Danmark ud af, fordi den flere gange har stået i vejen for udvisning af kriminelle udlændinge.

Ifølge integrationsordfører, Marie Krarup (DF), går forslaget ud på, at Danmark først melder sig ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention og derefter melder sig ind igen med forbehold blandt andet over for artikel otte.

- En anden måde er at opdatere konventionen, men det kræver, at alle lande skal skrive under på en opdatering. Det virker ikke sandsynligt. Det virker mere sandsynligt, at vi kan modernisere vores egen brug af konventionen ved at melde os ud og så melde os ind igen med et forbehold for de artikler, der kan begrænse paradigmeskiftet, siger Marie Krarup.

Annonce

Generelt lider konventionen skade af at være blevet indgået i en historisk tid, hvor der ikke var tale om en masseindvandring fra fattige til rige lande. Den blev indgået i en tid kort efter nazisternes jødeforfølgelse, og det er ikke den situation, vi har i dag. Konventionen svarer ikke længere til vores virkelighed.

Marie Krarup (DF), integrationsordfører.

Tid til modernisering

Dansk Folkeparti stillede også forslaget for to år siden uden større held, men Marie Krarup ser det som en mulighed, at forslaget i dag kan blive vedtaget. Ifølge hende har både regeringen og partierne rykket sig tættere og tættere på. Hun peger her blandt andet på vedtagelsen af paradigmeskiftet, som Dansk Folkeparti har kæmpet for i mange år.

Tiderne har altså ændret sig, og det er også derfor, at partiet igen vil forsøge at komme ud af den Europæiske Menneskerettighedskonvention. De mener, at konventionen ikke længere passer ind i dagens Danmark.

- Generelt lider konventionen skade af at være blevet indgået i en historisk tid, hvor der ikke var tale om en masseindvandring fra fattige til rige lande. Den blev indgået i en tid kort efter nazisternes jødeforfølgelse, og det er ikke den situation, vi har i dag. Konventionen svarer ikke længere til vores virkelighed, siger Marie Krarup.

Forslaget er blevet stillet, og det skal snart førstebehandles af Folketinget. Hvis forslaget heller ikke bliver vedtaget i denne omgang, vil Dansk Folkeparti ifølge Marie Krarup tage det op til diskussion igen om et år eller to.

Hvad er den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) beskytter menneske- og frihedsrettigheder, herunder blandt andet ytringsfriheden og religionsfriheden.

Europarådet vedtog konventionen i 1950, og i 1992 blev den inkorporeret i dansk lovgivning.

Artikel 8

Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.

Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Kilde: retsinformation.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce