Annonce
Indland

DF: Der er allerede aftale om gratis mundbind til ældre

Ifølge DF sikrer en aftale indgået i maj ældre adgang til gratis mundbind. Ministerium ser det anderledes.

Mundbind skal gives gratis til folk med få penge, herunder folkepensionister og studerende. Det foreslår Enhedslisten.

Også SF mener, at værnemidlerne skal gives ud enten gratis eller med rabat til visse grupper.

Men Dansk Folkepartis ældreordfører, Karina Adsbøl, mener, at der allerede er indgået en aftale om at sikre ældre gratis mundbind.

- Vi rejste det i forbindelse med ældreaftalen, hvor vi afsatte midler til kommunerne. Der står på side fire i aftaleteksten, at ældre skal kunne tilgå de her mundbind.

- Vi forventer da, at ministeren lever op til den aftale, vi indgik og så kunne hente det enten på apoteket eller hos kommunen, siger hun.

Aftalen blev indgået 1. maj af et samlet Folketing i forbindelse med genåbningens første fase.

I et afsnit står:

- Hertil får kommunerne mulighed for at prioritere midler til at pårørende til ældre på plejehjem, og ældre i eget hjem får mulighed for at tilgå mundbind og andre relevante værnemidler på blandt andet offentlige og private samt selvejende plejehjem eller på andre offentlige steder, som for eksempel hos kommunen eller det lokale apotek i det omfang forsyningerne ikke mangler i sundhedssektoren.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fra lørdag, at folk bruger mundbind i offentlig transport, når der er mange mennesker, og det ikke er muligt at holde mindst en meters afstand til hinanden.

Ældreordføreren oplyser, at Dansk Folkeparti vil forfølge sagen for at skaffe pensionister adgang til gratis mundbind.

- Det er i forhold til det med at leve op til aftalen, hvor intentionen var, at ældre kunne hente mundbind hos kommunen, på apoteket eller andre steder, siger Karina Adsbøl.

Ifølge hende må det ikke være den enkeltes økonomi, der afgør, om det er muligt at bruge mundbind. Derfor opfordrer Karina Adsbøl samtidig regeringen til at se på, om det skal bredes ud til en bredere skare.

Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet sikrer aftalen, at "kommunerne får midler til at prioritere udlevering af mundbind til pårørende til ældre på plejecenter og i eget hjem".

- Henvisningen til "offentlige steder" handler om mulige udleveringssteder og ikke om situationer, hvor der skal udleveres vederlagsfrie mundbind.

- Aftalen angår som nævnt kun vederlagsfrie mundbind til pårørende i forbindelse med besøg hos ældre, lyder det i et skriftligt svar.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, har til DR sagt, at den nye maskeanbefaling ikke kommer til at ramme folk hårdt på økonomien.

Han understreger, at regeringen holder øje med, om der opstår tilfælde, hvor borgere ikke har råd til at købe mundbind.

/ritzau/

Aftaleteksten på Sundhedsministeriets hjemmeside
Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Erhverv

Spisested er politianmeldt og har fået forbud mod at sælge mad

Sønderborg

Se video og billeder: Otte ton tung møllehat og vinger løftet på plads

Kolding

Bilist stak af fra påkørsel på Vejlevej

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Esbjerg

Fare for kvælning for børn: Jelly-produkter solgt i Aarhus og Esbjerg kaldes tilbage

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

36-årig mand løsladt efter grundlovsforhør i voldtægtssag - Politiet hemmeligholder sigtelse

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Sydjylland

Coronaen har sat sig på halen og står bomstille i knap halvdelen af de syd- og sønderjyske kommuner

Aabenraa For abonnenter

Formandens arv bliver synlig i hjembyen

Kolding

Efter ballade i partiet: 19-årig ny i spidsen for Liberal Alliance i Kolding

Annonce