Annonce
Tarm

DF'er genvalgt: Borgmesteren kan bare ringe

Dennis Flydtkjær (DF) kan fortsat kalde sig medlem af Folketinget. han snupper det ene mandat i Vestjyllands Storkreds. Foto:Ida Guldbæk Arentsen Scanpix
Dennis Flydtkjær genvinder sin plads i Folketinget og er klar til at bringe lokale sager til Christiansborg, hvis borgmesteren og viceborgmesteren vil bruge ham.

Ringkøbing-Skjern: Selv om Dansk Folkepartis Dennis Flydtkjær følte sig noget overset i valgkampen, da borgmester Hans Østergaard (V) og viceborgmester Søren Elbæk (S) i en fælles kampagne påpegede, at deres egne partifæller leverer mest indflydelse på Christiansborg, så er DF'eren klar med en hjælpende hånd.

- Jeg håber, at borgmesteren vil ringe til mig, hvis der er sager han gerne vil have løftet på Christiansborg, nu hvor det ikke lykkedes at få en Venstremand valgt, siger han og fortsætter:

- Som borgmester skal man efter min mening ikke kun kigge på partifarven, men på hvem der kan og vil bringe lokale sager på dagsordenen. Og det vil jeg fortsat gerne gøre, siger Dennis Flydtkjær.

Meldingen kommer efter at det er helt sikkert, at Flydtkjær får den ene mandat, som Dansk Folkeparti fastholder i Vestjyllands Storkreds efter folketingsvalget. Christian Langballe og Karina Due mister begge deres plads Folketinget.

En konkret sag, som DF'eren helt sikkert vil tage fat på er 2+1-vejen mellem Ringkøbing og Herning, som regeringen og Dansk Folkeparti havde en aftale om at gennemføre i løbet af få år. Socialdemokraterne har vejen på sin bruttoliste, men mangler foreløbigt penge til at finansiere alle sine infrastrukturforslag.

- Man kunne godt frygte at det vestjyske projekt nu bliver udskudt, så der skal nok presses på, hvis der skal findes en hurtig løsning, vurderer Flydtkjær.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce