x
Annonce
forside

DF'er og vicepoliti-inspektør bør cykle en tur til Hellevad

Læserbrev: Nu har jeg set/hørt TV Syds indslag fra december omkring cykelsti på Hellevadvej flere gange. Hver gang har jeg tænkt, at der må være noget, jeg har overhørt. Det er der tilsyneladende ikke.

Jeg er dybt rystet over udtalelser fra både formanden for teknik- og miljøudvalget, Arne Leyh Petersen (DF), og fra vicepolitiinspektør Knud Reinholt. De ved tydeligvis ikke ved, hvad de taler om.

TV-journalisten spurgte flere gange Arne Leyh Petersen, hvilke parametre Hellevadvej ikke opfylder. Han veg udenom. For vi opfylder nemlig dem alle. Til sidst siger han, at vi jo har en alternativ rute, men den har ingen gavn af. Vi skal alle køre alt langt for at komme på den alternative rute. Den, der har kortest, skal gå 600 meter, men de fleste skal gå 2 km eller længere. Arne Leyh bruger mange fine ord, men ikke nogen, der giver mening.

Vicepoliti-inspektør Knud Reinholt nævnte en enkelt fartkontrol, og at enkelt i den forbindelse blev målt til at have kørt 130 km/t, men at det jo ikke er hver dag, at der bliver kørt så stærkt. Det er ikke rigtigt. Det sker dagligt.

Havde journalisten haft fat i en af de betjente, der har foretaget fartkontrollerne på Hellevadvej, ville udtalelserne have været anderledes. Vi har talt med nogle af de betjente, og de har alle været dybt rystet over, hvordan folk kører her på vejen, og er slet ikke i tvivl om, at vores ønske om en cykelsti burde tages alvorligt.

Jeg vil foreslå, de Leyh Petersen og Reinholt meget snart cykler en tur fra Rødekro til Hellevad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Varde

Big World i Varde afleverer maden i bagagerummet

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce