Annonce
Esbjerg

DF'er slutter op om protest mod totalt rygeforbud

Susanne Dyreborg vender sig i lighed med flere andre politikere fra forskellige partier mod det totale rygeforbud i Esbjerg Kommune. Arkivfoto: Martin Ravn.
Dansk Folkepartis Susanne Dyreborg er endnu en byrådspolitiker, der vil kæmpe med næb og kløer mod en yderligere stramning af rygereglerne for kommunalt ansatte, selv om hun har mistet familiemedlemmer til lungesygdommen KOL.

Esbjerg Kommune: Byrådsmedlem og viceborgmester Susanne Dyreborg (DF) har mistet to brødre og begge sine forældre til lungesygdommen KOL, og hun ryger ikke selv.

Men det ændrer ikke på, at hun i byrådssalen ikke vil lægge stemme til indførelse af et totalt rygeforbud for kommunalt ansatte. Som det tidligere er beskrevet i JydskeVestkysten, diskuteres det livligt både politisk og administrativt på Esbjerg Kommune, om de nuværende rygeregler skal strammes endnu mere, hvorefter det kan blive absolut-forbudt for kommunale medarbejdere at ryge i arbejdstiden - også på døgnvagter, i selvbetalte pauser eller i de tilfælde, hvor man arbejder hjemmefra.

- Jeg bryder mig ikke om rygning - både min mor og far og mine to brødre er døde af en frygtelig følgesygdom relateret til rygning, og jeg kunne ikke selv drømme om at ryge. Men at gribe ind i folks frihed og frie valg - og ovenikøbet også ville bestemme, hvad folk bruger deres egen tid til i selvbetalte pauser - det vil jeg simpelthen ikke være med til. Skal vi så også forbyde indtagelse af vaffelis eller kage på en arbejdsdag, fordi overvægt kan føre til sundhedsmæssige problemer? Det der kommer jeg ikke til at stemme for, hvis den sag ender i byrådet, siger Susanne Dyreborg.

Hun understreger, at hun ikke udtaler sig på hele byrådsgruppens vegne, idet sagen ikke har været debatteret i Dansk Folkepartis byrådsgruppe endnu.

Annonce

At gribe ind i folks liv på den måde er mig simpelthen så inderligt imod, og jeg forudser, at det bliver en glidebane, hvor myndigheder efterhånden kan tillade sig hvad som helst.

Susanne Dyreborg (DF)

Overbureaukrati

Ifølge Susanne Dyreborg er overvågning og bureaukrati en fast følgesvend til det totale rygeforbud, og det er især det, hun reagerer stærkt imod:

- At gribe ind i folks liv på den måde er mig simpelthen så inderligt imod, og jeg forudser, at det bliver en glidebane, hvor myndigheder efterhånden kan tillade sig hvad som helst. I dag må man ikke spørge ansøgere til stillinger, om de er gravide, men må man spørge, om de ryger? Eller spiser usundt? Eller om de agter at holde vægten? Og skal vi sende spørgeskema til folk, der vil flytte til kommunen, for at sikre, at de ikke ryger og i det hele taget ikke udgør en socioøkonomisk belastning. Vi kan grine ad den slags lige nu, men grænserne skrider hele tiden, hvis vi ikke passer på, og jeg opfordrer bare til, at vi stopper op, inden det er for sent, siger Dyreborg.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce