Annonce
Haderslev

DF'er trækker minister i samråd om klagesager

Dansk Folkepartis folketingsmedlem Karina Adsbøl har kaldt socialministeren i samråd på grund af Ankestyrelsens mange omgørelser. Hun mener, at det er problematisk, at kommunerne laver så mange fejl og at borgere derfor må vente i lang tid på at få den rette hjælp. Arkivfoto: Søren Gylling
Dansk Folkepartis Karina Adsbøl er foruroliget over den manglende retssikkerhed, der er på særligt handicap-området. Der er grotesk mange fejl, siger hun.
Annonce

Folketingets social- og indenrigsudvalg har på opfordring fra Dansk Folkepartis Karina Adsbøl fra Kolding og SFs Charlotte Broman Mølbæk kaldt social- og indenrigsministeren i samråd. De to

folketingspolitikere vil vide, om ministeren mener, om de sociale myndigheder svigter og tilsidesætter grundlæggende retssikkerhedsgarantier, når 42 procent af de borgere, der i 2019 klagede til Ankestyrelsen fik medhold i deres klage og halvdelen af klagerne på børnehandicapområdet ifølge en rapport fra Advokatsamfundet viste sig at være berettigede.

- Der er en stor manglende retssikkerhed på særligt børnehandicapområdet med grotesk mange fejl, hvor vi kan konstatere, at systemet fejler gang på gang, så der er behov for handling, siger Karina Adsbøl, der har henvendt sig til JydskeVestkysten på baggrund af den kritik, der blandt andet er kommet fra LEV Haderslev efter offentliggørelsen af Ankestyrelsens seneste danmarkskort over omgørelsesprocenter.

Annonce

Vigtigt med den rigtige hjælp

- Det er vigtigt, at man får den hjælp, man har behov og ret til og ikke samtidig skal kæmpe mod et system, der modarbejder borgerne frem for at hjælpe dem, siger Karina Adsbøl, der ser frem til samrådet den 13. august.


Der er en stor manglende retssikkerhed på særligt børnehandicapområdet med grotesk mange fejl, hvor vi kan konstatere, at systemet fejler gang på gang.

Karina Adsbøl, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti


Ifølge Advokatsamfundets rapport er retssikkerheden på særligt børnehandicapområdet  problematisk. Hver gang der klages, får en afgørelse opsættende virkning. Konsekvensen af forsinket hjælp er særligt indgribende for børn, der ofte vil have udviklet nye behov, længe inden en afgørelse når gennem det administrative klagesystem.

Manglende eller utilstrækkelig hjælp til børn påvirker ikke blot det enkelte barn, men ifølge rapporten også søskende og forældre, der risikerer arbejdsløshed, stres og mistrivsel og dermed får et endnu større behov for hjælp fra det offentlige, hvilket er i modstrid med lovgivningen.

Ifølge Ankestyrelsen betød hjemvisningen af en tredjedel af alle klagesager således, at 2287 borgere i 2019 fik forlænget deres sagsbehandlingstid fra 6-7 måneder til 12-14 måneder.

At det virkelig slider kan Luise og Kim Houman fra Haderslev tale med om. De er forældre til en 14-årige pige, der siden 2011 ikke har stemt ind og blandt andet har skolevægret gennem mere end et år. I slutningen af juni blev hun diagnosticeret med infantil autisme. Parret har to klagesager liggende hos Ankestyrelsen og mener, at der i kommunens beslutninger angående deres sager har været og er et klart økonomisk incitament.

Annonce

Sager trækkes måske i langdrag

Advokatsamfundet peger i rapporten på det samme. Når en forvaltning har truffet en afgørelse, træder den i kraft straks. Det betyder, at borgeren mister sin hjælp eller ydelse, indtil  Ankestyrelsen har truffet sin endelig afgørelse. I praksis betyder det ifølge rapporten, at kommunen alt andet lige har en besparelse i perioden. Denne problematik er ikke ukendt for Karina Adsbøl:

- Den holdning hørte vi allerede tilbage i 2013 fra Muskelsvindfondens tidligere formand, Evald Krog. Og vi har også hørt det fra andre pårørende, borgere og organisationer, at det jo er kvit og frit ikke at give den rigtige hjælp, siger Karina Adsbøl, der af samme grund sammen med Dansk Folkeparti i november sidste år fremsatte et lovforslag om økonomisk kompensation i forbindelse med klagesager.

Baggrund

I en omtale af Ankestyrelsens omgørelser på børnehandicapområdet i avisen den 21. juli udtalte direktør Charlotte Veilskov og formanden for Haderslev Byråds socialudvalg, Marie Skødt (S), at det for Haderslevs vedkommende drejede sig om otte omgørelser ud af i alt 387 bevilgede ydelser på området. Der var 18 klagesager i alt i 2019.

LEV Haderslevs formand, Solvej Laugesen, mente, at det var at bagatellisere sagen. I avisen den 23. juli sagde hun, at mange af frygt, manglende ressourcer og en stigende tendens til kun at blive meddelt telefoniske afgørelser uden den lovpligtige skriftlige begrundelse, der giver klageadgang, undlod at klage.

- Som kunne være forebyggende, så man gør sig umage med at træffe de rigtige afgørelser.

Forslaget blev ved andenbehandlingen den 9. juni i år forkastet til stor ærgrelse for Karina Adsbøl.

- Det er skrækkeligt for familierne og både dybt problematisk og dybt ulykkeligt for de mange, der ikke har ressourcer til at klage. Med samrådet håber jeg, at vi kan råbe ministeren op. Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har arbejdet med handicappede. Jeg ved, hvor meget det betyder at få det rigtige hjælpemiddel og den rigtige hjælp. Ventetiden er kun med til at forringe den handicappedes livskvalitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce