Annonce
Indland

DF'er vil have fodlænke på beboerne på nyt udrejsecenter

Indtil fredag i sidste uge var øen Lindholm ukendt for de fleste, men så blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om, at et nyt udrejsecenter fremover skal placeres på øen. (Arkivfoto) Øen Lindholm i Stege Bugt, fotograferet fra luften den 6. april 2017. // Kortnummer: 2017_85_53_2_5326_00035496 // DENMARK ONLY // (Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering/Ritzau Scanpix)

Det nye udrejsecenter på øen Lindholm ventes klar i 2021, men de nye kriminelle beboere skaber debat.

Det kom bag på lederen af Dansk Folkepartis byrådsgruppe i Vordingborg Kommune, Heino Hahn, at regeringen og DF i fredags blev enige om at gøre øen Lindholm til udrejsecenter for udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

Det skete i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019, hvor parterne blandt andet blev enige om et såkaldt paradigmeskift i udlændingepolitikken med større fokus på hjemsendelser frem for integration.

Heino Hahn kalder det for en dårlig idé. Men når det skal være, så mener han, at alle de nye beboere på udrejsecentret i Stege Bugt skal have fodlænke på.

- Det sker for at skabe tryghed. Der skal være en gps i lænken, så vi kan følge dem, hvor de er. Tager de den af, bliver det registreret med det samme, og så ved politiet, hvor de har taget den af, siger Heino Hahn til mediet Sjællandske.

Foruden udvisningsdømte kriminelle udlændinge skal også personer på tålt ophold huses på øen.

Personer på tålt ophold er udlændinge, der er udelukket fra asyl, men som ikke kan udsendes, da de ved en tilbagevenden til deres hjemland risikerer at blive udsat for dødsstraf eller tortur.

- Det er fint nok, at de har taget den beslutning på Christiansborg, men så må vi også stille nogle krav hernede, siger Heino Hahn til Sjællandske.

I øjeblikket bor afviste asylansøgere, udlændinge på tålt ophold og udvisningsdømte kriminelle sammen på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.

Udrejsecentret på Lindholm ventes klar i 2021.

Lindholm har skabt intern debat i Venstre på Christiansborg. Marcus Knuth, partiets tidligere udlændinge- og integrationsordfører, har kritiseret, at øen i hans valgkreds skal huse udvisningsdømte kriminelle udlændinge.

Men der vil ikke blive overvejet andre øer end Lindholm til et nyt udrejsecenter. Det slog udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fast tirsdag.

- Jeg har set kritikken, men jeg holder fast i, at Lindholm er noget nær optimal i forhold til placering af den her gruppe, sagde hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce