Annonce
Udland

DF: EU-forfølgelse af Ungarn handler om migration

EU-parlamentarikerne Morten Messerschmidt (tv.) og Anders Vistisen mener, at EU-Parlamentet forfølger Ungarn på baggrund af landets migrationspolitik, ikke manglende respekt for EU's værdier.

Det handler om migrationspolitik, ikke om EU-værdier, når EU-Parlamentet er efter Ungarn, mener DF'ere.

Det er ikke på grund af brud på EU's værdier, at EU-Parlamentet vil have medlemslandene til at igangsætte den såkaldte atombombe-paragraf mod Ungarn.

Baggrunden er landets migrationspolitik, mener Anders Vistisen, der er medlem af EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti.

- Vi ser det som et udtryk for, at man i EU er sur over landets migrationspolitik. Det er et politisk motiveret angreb mod en regering, som EU-eliten er uenig med, siger han.

- Vi synes, det er en farlig vej at gå ned ad.

Vistisen siger, at de beviser, EU mener at have mod Ungarn, også ville holde mod en række andre lande.

Her peger han især på lande i Syd- og Østeuropa.

Onsdag stemte EU-Parlamentet for en betænkning, der opfordrer EU's medlemslande til at indlede en artikel 7-sag mod Ungarn. Ungarn bryder EU-værdier såsom retsprincipper, lyder kritikken.

Artikel 7 kendes også som EU's atombombe-paragraf. Den gør det blandt andet muligt at fastslå, at der er fare for, at et EU-land groft overtræder grundlæggende rettigheder om demokratiske principper.

Artikel 7-proceduren kan i sidste ende betyde, at landet mister sin stemmeret.

Det kræver dog enighed fra alle medlemslande. Det er der ikke, da Polen støtter Ungarn.

Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) er på linje med sin kollega.

- EU bruger de her såkaldte værdier, der ikke er klart definerede, til at gå efter dem, man ikke bryder sig om. Det er meget uskønt.

- Det er bekymrende, at EU-Parlamentet begynder at gøre sig til dommer. Det er ikke dets rolle. Det er en total sammenblanding af magtens tredeling, siger Morten Messerschmidt.

Margrete Auken, der sidder i Europa-Parlamentet for SF, er omvendt meget tilfreds med onsdagens beslutning i parlamentet.

Hun giver ikke meget for DF'ernes kritik.

- Vi er meget stolte over beslutningen. Det handler slet ikke om migrationspolitik. Det handler om angreb på den uafhængige presse, domstolene og ngo'erne.

- Med beslutningen vil vi hele tiden have nogle i haserne på ungarerne. Samtidig er det en skarp advarsel til de lande, der også kunne tænke sig at blive fri for kritikere, siger Margrete Auken.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce