Annonce
Indland

DF-formand kritiserer Løkke og Mette F: I forsømmer EU-valg

Philip Davali/Ritzau Scanpix
De to mest fremtrædende partiformænd i dansk politik har ikke sat nok fokus på EU-valg, mener DF-formand.

Til tonerne af "Vi elsker Danmark" satte partiformand Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkepartis kandidater til Europa-Parlamentet sig på deres pladser ved et pressemøde fredag.

Valgsangen er forfattet af folketingsmedlem Kim Christiansen og handler om at passe på Danmark.

Netop det mener Kristian Thulesen Dahl, at Venstre og Socialdemokratiet har forsømt, da de ikke har sat nok fokus på valget til Europa-Parlamentet, der er vigtigt for Danmarks fremtid. For det handler om mere eller mindre EU.

- Jeg må sige direkte henvendt til Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen, at de kunne have gjort noget mere ud af Europa-parlamentsvalget på søndag.

- Det er samtidig et samarbejde, de hylder og taler op og siger, at EU er så vigtigt, men alligevel gør man så lidt ved Europa-parlamentsvalget, siger Kristian Thulesen Dahl.

Det siger han fredag, da partiet fremlægger et udspil frem mod valgdagen på søndag 26. maj.

- Vi er nervøse for, at for mange danskere går og glemmer det. Det hele går op i folketingsvalg. Jeg synes faktisk, det har været en fejl, at de to valg ikke er placeret samme dag, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han er ærgerlig over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde valget til EU-Parlamentet og valget til Folketinget med halvanden uges mellemrum. Sidstnævnte finder sted 5. juni.

Lå det samme dag, ville flere stemme ved EU-valget, mener Thulesen Dahl.

- Det er dem, der stemmer, som bestemmer. Det er et vigtigt valg, for vi er med til at afgøre, hvilken retning EU skal tage. Så drop sofaen og kom ud til stemmeboksen på søndag, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han afviser, at DF selv har forsømt EU-valget. Det var ellers først i februar, at partiet som det sidste fik sat navn på en spidskandidat, og EU-udspillet fra DF kom altså først to dage inden valget.

- Der er ikke mange ting, jeg har deltaget i under valgkampen, hvor jeg ikke har forsøgt at få EU på dagsordenen.

- Risikoen ved det her er, at mange danskere på mandag pludselig kommer i tanke om, at "ups, der var jo egentlig valg i går til Europa-Parlamentet". Det ville være noget værre skidt, siger Thulesen Dahl.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er enig i en del af opsangen.

- Europa-Parlamentsvalget har fyldt for lidt, og det, synes jeg, er generelt i den politiske diskussion over den senere tid.

- Hvis vi skal konkludere på forløbet i dag, så er det, at parlamentsvalget i høj grad er druknet i folketingsvalget, og det er der al grund til at beklage, så meget desto mere grund til, at man stemmer på søndag, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce