Annonce
Haderslev

DF går til budgetforhandlinger: Flere penge til de ældres klippekort

Jon Krongaard, DF: - Situationen op til budgetforhandlingerne er et ønske-scenarium. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Dansk Folkeparti vil have pladsforholdene på Louiseskolen undersøgt. Og så vil partiet flytte sårbare unges netværkssted, "Sporet", til en mere diskret adresse.
Annonce

HADERSLEV: Dansk Folkeparti stiller med en pakke ønsker til den daglige velfærd, når forhandlingerne om budget 2021 går i gang. Og ikke overraskende er det først og fremmest de ældre, der skal mærke, at Haderslev Kommunes økonomi ser betragtelig lysere ud end i fjor, når partiet sætter sig til forhandlingsbordet:

- Vi vil have et kompetenceløft i ældreplejen, og så vil vi have bevillingen til klippekortet bragt tilbage til de tre millioner, der var, inden der sidste år blev skåret 1,2 millioner, siger byrådsmedlem og viceborgmester, Jon Krongaard.

Klippekortet giver plejehjemsbeboere mulighed for at købe lidt ekstra i hverdagen – for eksempel en tur til frisøren eller en gåtur:

Annonce

Væk fra sundhedscenter

- Så ved jeg, at der nogle steder er ældre, der ikke får det brugt, og så bliver der varme hænder til overs, så man kan pulje det, men det glipper jo, når der bliver skåret i klippekortsordningen.

I den modsatte ende af aldersskalaen ønsker partiet netværksstedet for sårbare unge ”Sporet” flyttet til en anden adresse:

- Nu fik vi det fredet i budgettet i fjor, men vi vil have det væk fra sundhedshuset på Clausensvej. Det er for transparent. Disse unge har brug for et roligt sted, hvor der ikke er så meget gennemtræk af folk. Jeg kunne tænke mig, at det kunne være hos ”Et rart sted at være” (på Nordhavnsvej. Red). Det ligger lidt afsides, og der er også køkken, siger Jon Krongaard.

En nedskæring på de beskyttede værksteder om fredagen ønsker Dansk Folkeparti også rullet tilbage.


Der er en tendens til, når man taler anlæg, at man har fokus på Haderslev by.

Jon Krongaard, DF


Når det kommer til anlæg, har Jon Krongaard et ønske om at følge anlæg hos boligselskaber i Vojens til dørs.

- Der er en tendens til, når man taler anlæg, at man har fokus på Haderslev by. Vi skal være opmærksomme på, at der andre byer.

Byrådet holder det første budgetmøde tirsdag den 15. september. Jon Krongaard betegner udgangspunktet for årets forhandlinger som en ønske-situation, og det får ham til at lufte endnu et ønske: At kommunen udfordrer eller ligefrem sprænger den serviceramme, kommunerne er underlagt.

Endelig ønsker Dansk Folkeparti, at det undersøges, om der er plads nok på Louiseskolen:

- Noget tyder på, at de er presset på pladsen, siger Jon Krongaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland For abonnenter

Fra abort til aktiv dødshjælp: Esbjerg-etiker har fået knubs for at stikke næsen frem

Annonce