Annonce
Aabenraa

DF-kandidats reaktion: av, av, av

Ida Smed overtog tidligere på året formandsposten for Dansk Folkeparti i Aabenraa og blev senere folketingskandidat for partiet i kredsen. Hun turde ikke følge de første resultater fra valget. Foto: Claus Thorsted
DF's kandidat fra Aabenraa-kredsen brugte noget af aftenen på at samle plakater. Viceborgmester Ejler Schütt kalder resultatet "tragisk".

Aabenraa: Mens det meste af Danmark sad klistrede foran tv-skærmene, pc'erne eller iPads for at se de første exitpolls og prognoser, kørte folketingskandidat Ida Smed fra Dansk Folkeparti rundt i Aabenraa for at samle valgplakater.

- Jeg havde slet ikke nerver til at sidde derhjemme og følge resultaterne, siger Ida Smed, da vi fangede hende over mobilen.

Og det betyder, at du ikke har hørt exitpollen?

- Nej, det har jeg ikke?

Vil du høre tallene?

- Gerne?

O.k. Dansk Folkeparti står til en tilbagegang på 19 mandater. Hvad er din første reaktion?

- Av, av, av.

- Men nu skal vi huske, at det kun er en exitpoll. Vi skal holde fast i, at alt kan ske endnu. Jeg giver ikke op, lød det fra Ida Smed.

Men det blev værre endnu for Smed og Dansk Folkeparti. Ikke mindst udsigten til, at De Radikale kunne blive næsten lige så store som DF, huer hende ikke.

- Føj for pokker - det var dog næsten, det værste. Og så lige dem.

Hvad er gået galt for jer?

- Det ved jeg ikke. Men klimahysteriet er gået over gevind. Som Thulesen Dahl sagde i partilederrunderne, overbyder de andre partier hinanden. Det er grøn, grønnere og grønnest, siger Ida Smed.

Annonce
- Føj for pokker - det var dog næsten, det værste. Og så lige dem.

Ida Smed, folketingskandidat for DF i Aabenraa-kredsen, om De Radikales fremgang

Schütt: Uretfærdigt resultat

Viceborgmester Ejler Schütt mener, at en tilbagegang for Dansk Folkeparti var til at forudse, fordi partiets resultat for fire år siden var så fremragende. Men at DF's nederlag skulle blive så markant, havde Ejler Schütt ikke forventet.

- Det er et tragisk resultat for det gode parti. Det er også et uretfærdigt resultat, siger Schütt, der ikke mener, at samarbejdet med Socialdemokratiet i valgperioden har været afgørende.

- Det bør det ikke være, siger Schütt, der adspurgt ikke ønsker at gøre tidligere LO-formand Thomas Nielsens ord om, at fagbevægelsen havde sejret ad helvede, til sine og DF's. Men …

- Vi har ikke høstet frugterne af vores arbejde. Måske har vi været for flinke undervejs, og paradigmeskiftet (på udlændingepolitikken, red.) har vi ikke fået meget ud af, siger Ejler Schütt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland For abonnenter

26,5 milliarder fordelt til sundhed, forurening og trafik: Sådan påvirker regionens budget dig

Annonce