Annonce
Aabenraa

DF: Kyl Telemuren i havnen

Ejler Schütt mener ikke, en genplacering af Telemuren kan komme på tale, når prisen bliver så høj. Arkivfoto: Claus Thorsted

Aabenraa: Ejler Schütt, gruppeformand for Danske Folkeparti, er ganske klar i mælet, når det kommer til den høje pris for en genplacering af Telemuren.

- Man må finde en måde at få den opstillet til den oprindelige pris (350.000 kroner, red.), som jeg allerede synes var meget høj. Jeg havde klart fået indtryk af, at man kunne gøre det for et par hundrede tusinde kroner, siger han.

Hvis det i stedet er et prisleje på mellem 1 og 1,6 millioner kroner, står han af.

- Så bør man bruge det som havnefyld i stedet. Det er måske hårdt sagt, men så mener jeg, at man bør droppe det, siger Ejler Schütt.

Så hvis han bliver præsenteret for et forslag om at sætte flere penge af på budgettet for næste år til Telemuren, bliver svaret med andre ord nej.

- Med de økonomiske vilkår, vi har, synes jeg ikke, vi kan tillade os at bruge så mange penge på sådan noget. Det er en fuldstændig vanvittig pris, lyder det fra DF'eren.

Annonce

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce