Annonce
Aabenraa

DF og K vil have sundhedscentre på landet

De skrinlagte planer om et sundhedshus i Aabenraa har fået nogle politikere til at ønske flere klinikker på landet. Arkivfoto.
Det planlagte sundhedshus i Aabenraa er foreløbig sat på standby, fordi en privat investor har meldt fra. Nu taler nogle politikere i stedet om decentrale sundhedscentre.

AABENRAA: Et nyt stort sundhedshus i den nordlige ende af gågaden i Aabenraa er foreløbig sat i bero. Det kniber nemlig med at finde nogen, der vil investere penge i projektet.

Planen var, at sundhedshuset skulle tiltrække nye unge læger til området, men Region Syddanmark må nu gå andre veje, når lægedækningen til borgerne i Aabenraa Kommune skal sikres.

Selv om der tidligere har været politisk opbakning til sundhedshuset, begynder der nu at lyde andre toner fra nogle af partierne.

Den konservative Jan Riber Jakobsen kunne på byrådsmødet i denne uge fortælle, at de konservative arbejder med planer om decentrale sundhedscentre, og han blev straks bakket op at Ejler Schütt fra Dansk Folkeparti.

- Vi har længe været skeptisk overfor et sundhedshus i Aabenraa. De decentrale sundhedshuse har vi for længst opfundet, lød det fra DF's gruppeformand.

- Vi kunne eventuelt udvide sundhedshuset i Rødekro, tilføjede han.

Penge er måske tabt

Aabenraa Kommune fik på et tidspunkt bevilliget 6,7 millioner kroner fra puljemidler hos Sundheds- og Ældreministeriet i et nyt Sundhedshus i Aabenraa. Men de penge skal bruges meget snart, hvis de ikke skal falde bort.

Samme sted fra kom 3,3 millioner til digitale løsninger i forbindelse med et nyt sundhedshus.

Kommunen vil nu gå i dialog med ministeriet i håb om at få de to bevillinger fastholdt og gemt til en senere lejlighed.

I modsat fald vil pengene være spildt. Det gælder i hvert fald det største beløb. De 3,3 millioner kan eventuelt bruges til digitale løsninger andre steder i det kommunale sundhedssystem.

Byplanlægning

Jan Riber Jakobsen forestiller sig dog ikke, at kommunen skal til at investere i sundhedshuse i Bov og Tinglev.

- Det, vi tænker på, er sundhedscentre, hvor lægehuse, fysioterapeuter, tandlæger og lignende kommer til at ligge samlet i byerne, uddyber han efterfølgende overfor JydskeVestkysten.

- Det er noget, vi kunne tage med, når vi taler byfornyelse i de mindre byer, mener han.

- Vi har allerede et fint sundhedshus i Aabenraa, siger Jan Riber med henvisning til Opnørhuset hvor en række klinikker er samlet.

- Men vi har altså også et stort landdistrikt, og vi vil gerne italesætte, at vi gerne vil have flere funktioner placeret rundt omkring i kommunen, slår han fast.

Karsten Meyer Olsen (S) ser gerne, at de konservative præsenterer alle deres gode ideer for social- og sundhedsudvalget.

- Har de noget at byde ind med, er der ingen grund til at vente til en kommende valgkamp, fastslår han.

Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nu er leder fratrådt: Psykisk syg patient deltog i jobsamtaler i strid med reglerne

Danmark

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Efter halvandet års forsinkelse: Nu fortsætter sag mod bisidder, der kaldte jobcenter-ansatte åndsboller og løgnere på YouTube

Varde For abonnenter

Omstridt praksis stopper øjeblikkeligt: Slut med private varekøb på fællesantennens regning

Vejen For abonnenter

Emma fra 9. klasse holdt årets tale: - Skolen har lært mig, at jeg hverken vil være prinsesse eller astronaut

Speedway For abonnenter

Ingen tvivl overhovedet: Ét finalehold var bare meget bedre end alle de andre

Aabenraa For abonnenter

Frygt for tilbagefald i boligområde: Høje Kolstrup står til at miste boligsociale indsatser

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Aabenraa

Bar hud på vej: Nu kommer høring om byggeri på stranden

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Haderslev

Landsby skaber sin egen verdenspremiere: - Vi er blevet blæst bagover af opbakningen

EM LIV

Malte fra Nørrebro blev hele Danmarks student, da han kastede sin hue på banen og fik Delaneys trøje efter dansk-russisk EM-skæbnekamp

Esbjerg

Efter kommunalt administrativt bøvl: Endelig kunne Endrup indvie ny storkerede med både storke, bål og babyer

Billund For abonnenter

Lise siger nej tak til misbrugere på plejehjemmet: Er det ikke billigere at leje værelser i Grindsted?

Varde

7-kanten i Varde melder klar scene til sommerens store forestilling med Martin Brygmann i rollen som H.C. Andersen

Annonce