Annonce
Danmark

DF-ordfører kalder Trumps tvivl om besøg uforskammet

Det er kun årsager som dødsfald eller en international krise, som kan undskylde en aflysning, mener Espersen.

Brud på diplomatiet, en fornærmelse, uforskammet.

Det er nogle af de ord, som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, bruger, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har sået tvivl om, hvorvidt han kommer til Danmark på et planlagt statsbesøg 2.-3. september.

- Det strider imod alt, og det er en stor fornærmelse mod dronningen, som jo er hans vært, siger Søren Espersen.

Det er dronning Margrethe, der har inviteret Donald Trump på et officielt statsbesøg. Planen er, at han skal ankomme til Danmark 2. september, efter at han dagen forinden har besøgt Polen.

Under besøget er det planlagt, at Donald Trump blandt andet skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

- Der er jo enormt mange mennesker engageret for at få det her planlagt om 14 dage. Og der vil jeg så sige, at man godt kan sende afbud til et statsbesøg, men det skal godt nok skyldes meget graverende ting. Eksempelvis dødsfald i den allernærmeste kreds eller en international krise, siger Søren Espersen:

- Men det her er uforskammet.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra kongehuset og Statsministeriet.

Mette Frederiksen har til DR sagt, at hun fortsat forventer, at Donald Trump vil besøge Danmark i begyndelsen af september.

Hvis Donald Trump kommer til Danmark, er det planlagt, at han også skal mødes med formanden for det grønlandske selvstyre, Kim Kielsen.

Udenrigsordfører i Venstre Michael Aastrup Jensen siger, at Trumps udmelding er "endnu et absurd teaterstykke".

- Jeg tror, at den rigtige måde at agere på er at have is i maven, for så længe der er en aftale om et besøg i Danmark, holder vi selvfølgelig fast i det, siger han.

Søndag bekræftede Larry Kudlow, økonomisk rådgiver i Det Hvide Hus, at Trump-administrationen er i gang med at "kigge på" et muligt køb af Grønland.

Statsminister Mette Frederiksen er mandag på besøg i netop Grønland. Herfra understreger hun, at Grønland ikke er til salg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce