Annonce
Esbjerg

DF: Plan om højt byggeri i Sædding skal droppes

Byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Hans K. Sønderby (stående), og hans gruppefæller siger nej til højt byggeri i Sædding. Arkivfoto: Martin Ravn.

Dansk Folkepartis byrådsgruppe har gjort sit sind op i sagen om Ungdomsbos planer for 90 boliger i Gl. Sædding. Det er en ommer, mener byrådsmedlem Hans K. Sønderby.

Esbjerg Kommune: Tirsdag skal Plan & Miljøudvalget tage endelig stilling til planforslagene for Ungdomsbos store byggeri på Strandvænget i Sædding, men Dansk Folkeparti, hvis medlem i udvalget er byrådsmedlem Hans K. Sønderby, har besluttet sig. Svaret må nødvendigvis blive et nej, og forhåbentlig har de andre partier i udvalget samme holdning, siger Hans K. Sønderby.

Som JydskeVestkysten forleden kunne fortælle, er modstanden mod byggeriet massiv. Projektet for det 2,8 hektar store område, hvor der efter planen skal ligge i alt 90 boliger, har været i høring i otte uger, og protesterne er strømmet ind. En hel del går på de 50 boliger i den sydøstlige del af området, som tænkes bygget som etageboliger fordelt på tre bygninger i fire-seks etager, hvilket mange borgere mener er alt, alt for højt. Alt i alt er der kommet ikke færre end 173 bemærkninger, herunder fra Sædding-Fovrfeld lokalråd, der også tidligere på måneden arrangerede borgermøde om sagen. En række af bemærkningerne har flere underskrivere, og i alt er der indløbet 453 underskrifter til kommunen.

Annonce

I tidsnød


  • Politikerne og Esbjerg Kommune er i tidsnød i sagen, for de mange indsigelser og bemærkninger betyder i henhold til planloven, at lokalplanen tidligst kan godkendes fire uger efter høringsfristens udløb. Derfor kan man ikke nå at behandle sagen på et byrådsmøde i indeværende år, sådan som man skal, hvis den kommunale grundkapital til projektet skal udmøntes.
  • Det sidste byrådsmøde i år holdes den 17. december, og hvis Plan & Miljøudvalget derfor godkender lokalplanen tirsdag, vil borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) selv skulle træffe den formelle og endelige beslutning inden årets udgang. Den kommunale direktion har indstillet til Plan & Miljøudvalget, at planforslagene godkendes.

Dumpet forslag

Hans K. Sønderby, du og dit parti var med til at sende planforslagene i høring på byrådsmødet den 17. september. Har du skiftet holdning til byggeriet?

- Jeg har det princip, at når jeg har tilsluttet mig, at der udarbejdes et lokalplanforslag for et område, holder jeg mund med det, jeg måtte mene, indtil høringsperioden er slut i respekt for dem, som bliver hørt. Hvis jeg allerede inden, der udarbejdes lokalplanforslag, er imod, forholder det sig naturligvis anderledes. Jeg har ikke haft detailkendskab til området, så derfor har jeg heller ikke været imod, at der blev udarbejdet et forslag, som ejeren af området ønskede. Nu har mange af dem, som på forskellig vis føler sig berørt, reageret - og det meget massivt, og det er baggrunden, siger Hans K. Sønderby og fortsætter:

- Hvis det efter min opfattelse skal give mening at sende et lokalplanforslag i høring, må så massiv en tilkendegivelse fra borgerne betyde, at forslaget er dumpet - dumpet med et brag. Forslaget kan efter min mening ikke files til, så skal der bygges i området, må der udarbejdes et helt nyt forslag, der imødekommer de væsentligste indvendinger mod det fremlagte forslag.

Arbejder for flertal

Ud over Hans K. Sønderby er Socialdemokratiet repræsenteret i udvalget med to medlemmer, Venstre med tre og SF med ét.

- Jeg vil på udvalgsmødet give udtryk for det, som jeg nu har sagt og håbe, at vi bliver et flertal, der siger til Ungdomsbo, at det er en ommer. Jeg vil under alle omstændigheder stemme imod. Man kan sjældent udarbejde en lokalplan, uden at der kommer indvendinger, og jeg har også oplevet modstand - især i mit tidligere virke som ansat på Esbjerg Kommune - der mere var rettet mod bygherren, end mod projektet. I den konkrete sag tager jeg og Dansk Folkeparti de indsendte indvendinger så seriøst, at vi ikke vil sidde dem overhørig, og selv om vi ikke finder alle indvendinger til sagen lige relevante, så er der nogle meget tunge imellem, siger Sønderby.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce