Annonce
Danmark

DF: Regeringen lægger op til et forligsbrud

Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Regeringen lægger op til at fjerne loftet over udenlandske studerende. Det er forligsbrud, mener DF.

Dansk Folkeparti (DF) beskylder den nye regering for at lægge op til et forligsbrud.

Ifølge den nye regerings såkaldte forståelsespapirer vil regeringen fjerne loftet for antallet af studerende på engelsksprogede uddannelser, der blev indført i 2018.

Dermed skal de videregående uddannelser ikke længere være tvunget til at begrænse antallet af engelsksprogede studiepladser.

DF's uddannelses- og forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, mener, at det vil bryde med et bredt SU-forlig fra 2013. Det siger han til Information.

- Det er klart, at hvis de vil gå ind og fjerne det, så er det rent forligsbrud, siger Jens Henrik Thulesen Dahl til Information.

Baggrunden for loftet over antallet af studiepladser fra 2018 var, at SU-forligskredsen efter pres fra Dansk Folkeparti i 2013 fik indsat et loft på 400 millioner kroner årligt for, hvor meget SU der kan gå til udenlandske studerende.

Det loft blev nået i 2018, og derfor fik universiteterne besked på at reducere antallet af internationale studerende med cirka 1000 fra 2019.

Ifølge Information har loftet over engelsksprogede studiepladser medført, at Aalborg Universitet har måttet lukke syv uddannelser, mens Aarhus Universitet har lukket to.

Københavns Universitet har fået 120 færre naturvidenskabsstuderende, og på Copenhagen Business School er der kommet 400 færre pladser på studier i finansiering, innovation og ledelse.

Tidligere på ugen skrev DR, at IT Universitetet i København har oplevet et stort fald i ansøgere til sine uddannelser, hvor markant færre udenlandske ansøgere bidrog til faldet, skriver Information.

Det fik De Radikales leder, Morten Østergaard, til at skrive på Twitter, at han var "glad for, at loftet snart kan parkeres", som han kalder "håbløs".

Hverken Socialdemokratiet eller De Radikale har kunnet svare Information på, hvordan man vil overholde loftet over SU til udenlandske studerende uden et loft over engelsksprogede studiepladser.

Socialdemokratiets ordfører over sommerferien, Flemming Møller Mortensen, henviser til, at uddannelses- og forskningsministeren, Ane Halsboe-Jørgensen (S), nok skal finde en løsning.

Ane Halsboe-Jørgensen er ikke vendt tilbage på Informations henvendelse.

/ritzau/

Annonce
Link til Informations artikel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce