Annonce
Kolding

DF's skoleformand om skoleleders Facebook-opslag om hjemsendelse af syriske flygtninge: - Det ville være umenneskeligt ikke at synes, det er OK

Skolelederen her på Bramdrup Skole lavede forleden et opsigtsvækkende opslag på skolens Facebook-side, hvor han ikke kun giver udtryk for bekymring over, hvordan de planlagte hjemsendelser af syriske flygtninge påvirker skolens elever og ansatte, men også kalder regeringens beslutning om hjemsendelse for inhuman og hjerteløs. Foto: Søren Gylling
Formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kristina Jørgensen (DF), har forståelse for, at skolelederen på Bramdrup Skole har lagt et opslag på skolens Facebook-side, hvor han udtrykker kritik af regeringens hjemsendelse af syrere og fortæller, hvordan det rammer elever og ansatte på skolen. Direktør har efter opslaget haft samtale med skolelederen.

Kolding: Det opslag på Bramdrup Skoles Facebook-side, som skolens leder forleden lavede, og hvor han både fortæller, hvordan regeringens planlagte hjemsendelser af syriske flygtninge påvirker trivslen hos elever og ansatte på skolen og samtidig kalder regeringens beslutning om at sende cirka 500 syrere hjem for inhuman og hjerteløs, møder en vis forståelse hos DF's formand for kommunens børne- og uddannelsesudvalg, Kristina Jørgensen.

Skoleleder Mads Vilstrup Hoeg forklarer i opslaget og i JydskeVestkysten onsdag, at mindst to elever på skolen allerede har fået besked om, at de skal sendes tilbage til Syrien, og ni andre elever risikerer sammen med deres familie at skulle samme vej.

Situationen bekymrer skolelederen, fordi den påvirker trivslen hos både disse elever men også hos mange klassekammerater, ligesom de ansatte ligeledes er påvirkede af situationen. Skolelederen har fået flere henvendelser fra forældre til elever på skolen, der beretter om, at deres børn er berørt af risikoen for, at nogle af deres kammerater skal sendes hjem.

Annonce

- Jeg har egentlig stor forståelse for, at skolelederen har følt sig nødsaget til at lave opslaget. Det er et vigtigt emne, og jeg er enig i, at situationen ikke kun påvirker de børn, der er ramt, men også dem, som er omkring disse børn, siger Kristina Jørgensen.

Hun tilføjer dog, at hvis hun havde været skoleleder på Bramdrup Skole, ville hun have nøjedes med at slå opslaget op på sin private Facebook-profil, og hun peger i den forbindelse på, at Mads Vilstrup Hoeg i sit opslag bringer både personlige erfaringer og politiske holdninger på banen.

Vil orienteres om situationen

Hun slår også fast, at hun ikke mener, det er okay at bruge sin arbejdsplads' virtuelle kanaler til hvad som helst.

- Men her ville det være umenneskeligt, hvis man ikke synes, det er OK, mener Kristina Jørgensen.

Hun har til næste møde i børne- og uddannelsesudvalget bedt om, at politikerne får en orientering om, hvordan situationen omkring hjemsendelser af syrere er på kommunens folkeskoler netop nu.


Jeg har givet udtryk for, at landspolitik hører hjemme i landspolitik, og landspolitik har jeg ingen mening om og vil ikke give gode råd om.

Michael Petterson, børne- og uddannelsesdirektør


Børne- og uddannelsesdirektør Michael Petterson vil ikke svare ja eller nej på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden, at skoleledere i Kolding giver udtryk for politiske holdninger på deres skoles Facebook-side.

- Jeg kan sige, at jeg har ringet til Mads (Vilstrup Hoeg, red.), og vi har haft en god, uformel snak. Jeg sagde til ham, at jeg mener, at i folkeskolen er det rigtig godt, at vi snakker om uddannelse og læring, ligesom jeg har givet udtryk for, at landspolitik hører hjemme i landspolitik, og landspolitik har jeg ingen mening om og ville ikke give gode råd om, siger Michael Petterson.

Hvor går grænsen for, hvad en skoleleder må skrive på skolens Facebook-side?

- Jeg er ikke bekendt med, om vi har isolerede retningslinjer om det, siger Michael Petterson.

Sagen

  • Skoleleder på Bramdrup Skole, Mads Vilstrup Hoeg, skrev mandag et opslag på skolens Facebook-side, hvor han forklarer, hvordan regeringens planlagte hjemsendelse af syriske flygtninge påvirker elever og ansatte på skolen. To elever på skolen har fået besked på, at de skal sendes tilbage, mens ni andre er i risiko for at blive sendt tilbage med deres familier.
  • Mads Vilstrup Hoeg kaldte i opslaget regeringens beslutning om hjemsendelsen for inhuman og hjerteløs.
Annonce
Erhverv For abonnenter

Serieiværksætter køber sig ind i lille virksomhed: Verdensudstilling skal være med til at booste salg af løver, ugler og hjorte

Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Kulturhus i Vamdrup er sikret: Lokal virksomhed donerer millionbeløb

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce